Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Joseph Hellers satiriske klassiker Catch-22 er nok bedst kendt for at introducere begrebet “catch-22”, som dækker over et paradoks, man ikke umiddelbart kan slippe ud af. Egentlig er det dog en skam, at resten af romanen sjældent får lige så meget opmærksomhed, for den formår på alle måder at udstille militærlivets mange absurditeter. Tag eksempelvis den tragikomiske karakter “Major Major Major Major”, som i Hellers beskrivelse har alle odds imod sig:
“Nogle mænd er født middelmådige, nogle mænd opnår middelmådighed, og nogle mænd bliver påtvunget middelmådighed. For Major Major havde det været alle tre.”
Fra fødslen bliver Major Major delt det, man kan kalde en uretfærdig hånd. Hans far vælger nemlig at navngive ham Major Major som en joke, hvilket med familiens efternavn oven i hatten bliver forvandlet til en tredobbelt ydmygelse. Helt galt går det dog, da Major Major melder sig til militæret, og bliver fejlagtigt forfremmet til major “af en I.B.M.-maskine med en humoristisk sans, der var næsten lige så skarp som hans fars.” Den stakkels mand skal nu tiltales Major Major Major Major; desto dybere han bliver viklet ind i militæret, desto mere latterlig bliver han simpelthen.
Lad det være sagt med det samme: Vi er slet ikke i tvivl om, at det danske forsvar er fyldt med kompetente kræfter, som forsøger at få hele maskineriet til at glide bedst muligt. Ser man på Forsvaret og forsvarspolitikken som et samlet, diffust hele, begynder vi dog alligevel at mistænke, at Nato nok ofte ser på Danmark som en middelmådig Major Major Major Major-type. Møgsagerne har stået i kø, det samme har forfaldet, og senest kan DR så beskrive, hvordan Natos gentagne kritik af vores milliarddyre indkøb af mandskabsvogne er blevet ignoreret i små 10 år.
Tilbage i 2015 blev det besluttet, at Danmark skulle købe 309 såkaldte Piranha V-mandskabsvogne, som bl.a. var gode at have i krigen mod Taliban i Afghanistan. Det var ikke just et greb i lommen, for de militære køretøjer har ifølge DR kostet mindst 5 mia. kr., med en “forudset” totalregning på 10 mia. kr., hvis man ellers inkluderer opgraderinger og service. Problemet er så bare, at netop de mandskabsvogne slet ikke kan bruges til den tunge brigade, som Danmark ellers har lovet Nato – hvilket Nato har forsøgt at gøre os opmærksomme på i sine såkaldte capability reviews hvert andet år siden 2015.
Lang historie kort skal der nu bruges godt 10 mia. kr. fra det nye forsvarsforlig på 115 nye infanterikampkøretøjer, mens bl.a. statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skal forsøge at forklare, hvorfor de mange hundrede overflødiggjorte Piranha V-køretøjer slet ikke er et milliarddyrt fejlkøb, som altså kunne være undgået, hvis man havde lyttet til Nato.
Troels Lund – vores alle sammens minister minister minister minister – påpeger, at Piranha’erne jo bare skal bruges “et andet sted i Forsvaret”. Det kan så også blive nødvendigt, for eftersom de er blevet købt i stædigt neutrale Schweiz, kan de heller ikke blive doneret til Ukraine. Planen er derfor, at mandskabsvognene skal køre rundt ved kasernen i Haderslev hos den lette infanteribataljon. Spørger man lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, giver det dog ikke megen mening, for Piranha’erne er slet ikke egnede til de opgaver, den lette infanteribataljon skal løse; de er både for store og tunge. Og hvad gør man så?
Tjo, om ikke andet kan Forsvaret vel hente inspiration fra et andet sted i det offentlige, nærmere bestemt hos virksomheden Energinet, som er ejet af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Her er det blevet bestemt, at de godt 2.000 ansatte fremover skal bakke ind i virksomhedens parkeringsbåse, da det simpelthen er sikrere. Ansatte, der ikke føler sig tilpas med at bakke, vil derfor blive tilbudt et gratis parkeringskursus, og ifølge vicedirektør ved Energinet Jes Søndergaard er det godt givet ud. For som han forklarer:
“Det med at bakke ind, når vi parkerer, kalder vi for en mikrohandling, som gør medarbejderen opmærksom på at tænke sikkerheden ind i sine handlinger. Hvis man skal planlægge et farligt arbejde ude på el-teknisk anlæg, så tager man automatisk den adfærd og kultur fra sin mikrohandling på parkeringspladsen med sig på arbejdet.”
Mikrohandling? Tænke sikkerheden ind? Automatisk adfærd? Lad os da hurtigst muligt få forfremmet Jes Søndergaard til major, og så ellers begynde at lave parkeringsøvelser med Piranha’erne. På den måde kan vi da forhåbentlig forsvare os imod, at endnu flere mia. kr. går til spilde i det store oprustningsmenageri, som i stigende grad synes taget ud af Catch-22. /David Dragsted