Ibracadabra er parat til de næste jagtmarker

Hvordan bliver Zlatan som midaldrende? Den nye Zlatan omgås med mægtige mænd. I Malmø laver han forretninger med IT-entreprenøren Dan Olofsson, en kristen mønsterbryder, som Zlatan mødte ved Fotbolsgatan i Malmö Arena i 2010. En person med indsigt i familien fortæller, at Dan Olofsson fungerer som en slags cicerone for Zlatan i Fridhem, overklassekvarteret, hvor Zlatans hus ligger. Dan Olofsson har også solgt jord til Zlatan i Jämtland, hvor han har bygget en kæmpe jagthytte med udsigt over Offerdalsfjällen. Er det sådan Zlatan kommer til at ældes, som en lavadelsmand?

»Jeg vil nyde livet,« siger Zlatan: »De sidste 15 år har været lagt i skema for mig – med fodbold, fodbold og kun fodbold. Jeg har nydt alle de 15 år, men for mine børns skyld, ser jeg frem til at kunne gøre ting, som jeg ikke har haft mulighed for, mens har jeg været aktiv«.

Hvad længes du efter?

»Jeg vil gerne rejse verden rundt, hvad jeg ikke kan nu. Jeg vil kunne være sammen med mine børn steder, som er umulige for mig i dag«.

Jagtselskaberne

Kan du se dig selv som en gentleman på en herregård, der går rundt med et gevær på skulderen?

Han lyser op: »Som Rambo, med pandebånd! Godt spørgsmål. Endelig. Ja, jeg nyder at gå på jagt. Det handler ikke kun om at skyde dyrene, men den samlede oplevelse. At komme ud i skoven og hænge ud med venner. Det er hele pakken, der er wow for mig. Man føler sig fri på en måde«.

Føler du dig nogensinde fremmed i de nye miljøer, du færdes i?

»Jeg forstår ikke spørgsmålet,« siger han oprigtigt og interesseret.

Oplever du selv, at du har foretaget en klasserejse, og tænker du meget på det, når du opholder dig i kæmpe huse og til jagtselskaber?

»Det har været en ny oplevelse for mig. Noget nyt som jeg holder af, og som jeg vil holde fast i. Jeg trives med det«.

Hvordan går man ind i det nye?

»Hvordan gør man … man er nødt til at opleve det et par gange, og så kommer man ind i det på sin egen måde. Men man må holde af det. Hvis du ikke selv har lyst, bliver det ikke sjovt. Man er jo fortsat den samme. Det er jo ikke farligt«.

Ingen tvivl. På sig selv

Føler du, at har måttet spille rollen som en stereotyp forstadsdreng i medierne?

»Jeg er forstad, og hvad medierne siger, er jeg ligeglad med. Jeg fokuserer på at gøre mit bedste i alt, hvad jeg gør«.

Tvivler du nogensinde?

»På mig selv?«.

Ja…

»Aldrig. Aldrig«.

Seriøst?

»Ja, alt er skæbne. Der sker det, der sker. Man kan lave fejl, men så lære man af sine fejltagelser«.

Har du en tro?

»Jeg tror på mig selv. Jeg er ikke vokset op med religion, selv om min far er muslim og min mor katolik. Vi lever i 2015, og samfundet ser ud, som det gør. Jeg lærer mine børn, at verden er blandet. Muslim og det dér, det er ingenting for mig, det er ikke vigtigt for mig«.

Træningsnarkoman

Hvad synes dine forældre om, at du ikke er troende?

»De har det ligesom jeg. Det er dem, der har lært mig det. Min far har aldrig sagt til mig, at jeg ikke måtte spise svinekød eller sådan noget. Når det gælder religion, er vi opdraget til at tage ting, som de kommer«.

Hvordan vælger du, hvem du samarbejde med? Hvem stoler du på?

»Man er nødt til at stole på mavefornemmelsen. Man kan få mange tilbud, men jeg bruger min fornemmelse: Hvilken lidenskab har de, hvordan er viljen. Man må afkode det, helt enkelt«.

Hvad sker der med din krop, når du en dag stopper med at træne professionelt?

»Jeg er træningsnarkoman, jeg er nødt til at træne. Jeg nyder at lide gennem min træning. Det skal ligesom være hårdt. Benhård træning, helst hver dag. På et tidspunkt vil jeg måske trappe ned, men jeg er nødt til fortsat at føle mig stærk, så jeg vil holde mig i gang på en eller anden måde. Måske begynder jeg med noget andet og skaber historie, tennis eller sådan. Det ved man ikke. Med den vilje jeg har, vil jeg kunne begynde på hvilken som helst sport«.

Alt under kontrol

Hvad sker der i dit hoved, når du ikke træner?

»Hvis der går et par dage, så begynder kroppen at sige fra. Det er som at køre en hurtig bil. Den vil ikke køre langsomt, men derimod have fuld gas«.

Jages du af dæmoner? Bliver du sindssyg?

»Åh, herregud. Sådan er jeg slet ikke. Alt er under kontrol«.

Er du urolig for den dag, hvor det er slut med fodbold?

»Om det bliver roligt (sjovt på dansk, red.)?«.

Om du er urolig?

»Jeg tror, jeg klarer mig, når jeg tænker på, hvad jeg har skrabet sammen. Hvis noget mærkeligt ikke sker«.

Mener du det alvorligt med at satse på en ny sport?

»I en yngre alder, yes«.

Men ikke nu?

»Det ved man aldrig, haha. Spændende«.

Langrend er for let

Længes du efter at prøve noget helt andet?

»Ja, jeg er i gang med noget helt andet, men ikke på eliteniveau. Alt fra, hvad hedder det nu, Mixed Martial Arts-træning og basketball til tennis og roning. Men ikke løb, det hader jeg. Løb er mentalt svært for mig. At løbe med en bold er lettere«.

Zlatan Ibrahimovic bryder ud i begejstring for den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic: »Han gør en forskel. Han er unik. Han er én af dem, vi taler om, og det er dét, som det handler om. Ikke bare endnu en i mængden«.

Spiller du tennis i dag?

»Nej, ikke nu. Men hvis jeg ville, kunne jeg have gjort det«.

Zlatan har tidligere udtrykt beundring for den norske skiløber Petter Northug.

Kunne du finde på at begynde med langrendsski? Ligesom fodbold en svensk nationalsport…

»Det er for let. Alt for let med langrendsski. Der findes jo kun 200 eliteudøvere på verdensplan. Det havde været alt for let at vinde. Fodbold, derimod, vi snakker verdens største idræt. Dér er det svært«.

Sult på at vinde

Er det stadigt lige sjovt at vinde?

»Helt klart. Man bliver aldrig tilfredsstillet. Man vil altid videre. Når jeg har vundet, er det dejligt i et kort øjeblik. Men dagen efter er jeg sulten igen. Man vil hele tiden nå nye højder«.

Det går over på en nat?

»Nja, jeg er fortsat aktiv. Jeg vil stadig skabe historie. Jeg vil nok først forstå, hvad jeg har bedrevet, når jeg stopper. Først da vil jeg forstå de ni Guldbollar, ti, og måske kommer der også en ellevte. Alle de trofæer. Jeg kommer først til at forstå det bagefter. Lige nu tænker jeg ikke på det, lige nu vil jeg have mere«.

Hvad er den vigtigste erfaring fra fodboldbanen, som du kan tage med dig i resten af livet?

»At jeg gjorde, hvad jeg kunne. Jeg har gjort mit bedste. Og det har skabt historie. Det jeg har gjort, har jeg ikke set mange andre gøre. Og her sammenligner jeg med svenske eliteidrætsudøvere uanset sport. Og med det jeg repræsenterer med min baggrund – Ibrahimovic – så føles det fantastisk. Det føles godt. Det svier i manges øjne. Frem for alt i medierne«.

Tab af talenter

Zlatan vender tilbage til sin overvundne følelse af at være udenfor.

»I dag ser jeg det som noget positivt. Men hvis jeg ikke var lykkes, ville det føles anderledes«.

Går Sverige glip af mange talenter?

»I dag mindre end tidligere. Fordi man ikke følte sig accepteret. Nu får de mere opmærksomhed. Men jeg var for god til at blive ignoreret«.

Kunne du finde på at engagere dig i det her problem?

»Absolut. Frem for alt, når det handler om at vise vejen for unge. Jeg havde mange trænere i ungdomsårene, som selv troede, at de var verdensstjerner, selv om de ikke engang spillede fodbold. Og senere da det begyndte at lykkes, sagde de: ’Det kan du ikke gøre, du må ikke drible, du må ikke være Zlatan’. Men hvor er Zlatan i dag, og hvor er de? Man skal have lov til at være anderledes«.

Kan du huske første gang, du følte dig anderledes?

»Da jeg spillede i Balkan i Rosengård, var vi alle sammen på samme niveau. Da jeg kom til Malmö FF, følte jeg mig pludselig anderledes. Også med landsholdet. Det var ikke, som det er i dag, eftersom jeg nu har åbnet døren for dem alle sammen«.

Multisport til børnene

Selv om sport har en stor social betydning i Malmö, får foreningslivet en relativ beskeden støtte fra det offentlige. Folk, der bor i Solna uden for Stockholm tjener i gennemsnit 25.000 svenske kroner om måneden, mens folk, der bor i Malmø kun tjener 10.000 svenske kroner. Kunstgræsbanen i Rosengård IP er nødlidende: »Den kan knap bruges som dørmåtte,« siger udviklingschefen, mens vi kigger på drengetræning. Banen er slidt ned til de sorte gummikugler.

Zlatan siger, at det er vigtigt med indendørshaller, gerne til multisport. Men han er ikke konkret engageret.

»Jeg formoder, at der er et stort potentiale. Men jeg har ikke så godt tjek på det, for jeg boede sidst i Sverige for 15 år siden«.

Klasserejsen

Huset i Malmø er blevet solgt til en ishockeystjerne. Det troner ude ved strandpromenaden, som et symbol på en umulig klasserejse. Han købte det mest synlige hus i Fridhem, sænkede grunden med en halv meter, og renoverede for 22 mio. kr. indtil byggefirmaet til sidst gik konkurs. Men ingen feng shui.

Barndomsvennen Tony Flygare har derfor måske en pointe, når han siger, at det er svært for Zlatan at vende hjem til Malmø, da han »ikke fortæller sandheden om, hvor han kommer fra«.

En klasserejse ender altid et sted midt imellem.

»Malmø betyder alt for mig,« siger Zlatan: »Det er der, jeg kommer fra. Malmø kommer altid til at være i mit hjerte. Men dér er min fremtid ikke«.

Hvorfor er det vigtigt for dig at vende tilbage og bo i Sverige?

»For mine børns skyld vil jeg bo i Sverige. De skal lære de svenske traditioner. De skal mærke, hvordan det er at bo i Sverige. De har boet udenlands hele tiden. De skal lære om maden, historien. Omgås svenske mennesker«.

Hvorfor?

»Fordi jeg kommer derfra. Fordi jeg repræsenterer Sverige«.