Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hvis du går og tror, at pil og krat giver mere natur, ja, så kan du ifølge den økologiske landmand Arne Kaspersen godt tro om igen. For som han temmelig dobbelttænkende siger til TV 2 Nord: “Vi kan se på arealerne, som bliver taget ud af gården, ret hurtigt springer de i pil og krat, og det giver i hvert fald ikke mere natur”.
Konkret er det en ny omfattende rapport fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, som er faldet Arne Kaspersen for brystet. Som TV 2 Nord fortæller, ligger hans landbrug i Thy nemlig i et af de områder, som ifølge rapporten med fordel kan udtages til vild natur. Det kan landmanden dog ikke se den store pointe i. For som han også siger:
“Vi dyrker 370 hektar økologisk landbrug. Det bliver afgræsset og det hele. Vi synes egentlig, vi er gode ved naturen. Vi har lidt svært ved at se, hvordan man kan få en bedre natur ved at lave det til uberørt natur.”
Egentlig er der ikke meget at rafle om: Hvis vi vil have bedre biodiversitet og mere vild natur – og hvis Danmark som lovet skal bidrage til både EU- og FN-aftaler om, at 30 pct. af verdens land- og havarealer skal være beskyttet senest i 2030 – ja, så skal vi simpelthen have lavet nogle flere sammenhængende naturområder fri for landbrug. Og som Carsten Rahbek, professor i makroøkologi og medlem af Biodiversitetsrådet, pointerer (betalingsmur) til Information, er den gode nyhed faktisk, at “områderne er der, og det kan lade sig gøre”. Med andre ord er det “kun et spørgsmål, om vi vil det”.
Ekspertrapporten peger på 239 områder i Danmark, som vil egne sig som naturområder. Sammenlagt er der tale om 590.000 hektar landbrugs- og skovdrift, som skal stoppes for at give plads til alt det vildtvoksende – ja, til pil og krat. Ifølge Information svarer det til 11 pct. af det dyrkede landbrugsareal og 55 pct. af de dyrkede skove. Det virker næsten billigt sluppet, hvis vi tænker på, at Danmark – sagt med Carsten Rahbeks ord – i øjeblikket har natur af den “dårligste kvalitet af alle landene i EU”. Og det er der vist ikke så meget at sige til, når vi ifølge Biodiversitetsrådet kun har sølle 1,6 pct. natur, som med sikkerhed kan siges at være beskyttet. Til sammenligning fylder land- og skovbrug stadig godt 70 pct. af Danmarks areal.
Vilde natursyn
Vi har før henvist til filosoffen Hans Fink, når snakken er faldet på naturforståelser, men det kan nu godt tåle en gentagelse. Spørger man Fink, findes der mindst syv forskellige måder at anskue naturen på:
- Det uberørte
- Det vilde
- Det landlige
- Det grønne
- Det fysiske
- Det jordiske
- Det hele
Hvis du eksempelvis forstår natur som noget vildt, vil du også skelne mellem det dyrkede og det udyrkede. Hvis du derimod ser naturen som det landlige, ja, så kan en rapsmark pludselig godt være natur, også selvom den falder helt uden for skiven i de første to naturforståelser. Hvis du bekender dig til “det grønne”, bliver rammerne endnu bredere, for så kan en kunstigt anlagt park såmænd også være natur, bare der er træer og andet planteliv. Helt spacy bliver det i de tre sidste kategorier, hvor gradvist flere ting får lov til at være natur, indtil alt i universet pludselig er det.
Ret åbenlyst – eller naturligt? – er det præcis denne begrebsforvirring, landmanden Arne Kaspersen er blevet ramt af. I hans natursyn, der vel kan beskrives som landligt, skelnes der nemlig ikke mellem revl og krat; en mark kan være lige så god som et frodigt og vildtvoksende buskads. I den forstand vil det også være forkert at sige, at landmanden tager fejl. Han har blot nogle andre (og lidt mere dobbeltsynede) briller på end ekspertgruppen fra Københavns Universitet. Hvilket bringer os tilbage til Carsten Rahbeks pointe om, at naturbevarelsen de facto er et spørgsmål om vilje: Det, vi først og fremmest bør bekymre os om på biodiversitetens vegne, er, at der fra politisk hold tænkes meget mere vildt – og at landmændene bliver passende udfordrede, når de peger på det, de selv gerne vil bevare, og indforstået siger “natur”. /David Dragsted