Hvad læser spidskandidaterne?

Christel Schaldemose (S):

“En, der de senere år har gjort indtryk, er Bloodlands af Timothy Snyder. Det er en fantastisk bog, der fortæller, hvordan Ukraine har været igennem så mange forfærdelige ting og alligevel har kampgejst. Alt er ikke perfekt i Ukraine, men det har gjort et enormt indtryk på mig.”

Jan Kristoffersen (ALT):

“A Song of Ice and Fire af George R. R. Martin. Den rummer historie og kultur fra hele verden, men især den smeltedigel Europa har været. Og hvordan det er at skulle holde sammen på noget, hvor alle mulige kræfter slås om magten, mens vinteren og klimakrisen banker på.”

Henrik Dahl (LA):

“Hele Uffe Østergaards forfatterskab er meget inspirerende. Særligt Europas ansigter, hvor han beskriver, hvordan der ikke var noget der hed Europa i oldtiden. Østergaard forklarer, hvordan begrebet og idéen om Europa opstår gennem Middelalderen, og det blev ikke forklaret særlig godt, da jeg gik i skole. Den slags overgange skal man læse nogle flere bøger om: Ligesom afviklingen af det tysk-romerske rige, Reformationen, Trediveårskrigen, Napoleonskrigene og Første Verdenskrig, der også er altafgørende overgange i kontinentets historie.”

Sigrid Friis (RV):

“Jeg har De Vingeskudte af Jeppe Bentzen med i kufferten, fordi jeg er rundt i Danmark på valgkamp. Jeg er ikke færdig med den endnu, men den har allerede gjort indtryk. Jeg er født i 1994, så efter Den Kolde Krig, efter murens fald, efter Maastricht-traktaten, så den rejser nogle spørgsmål om, hvad vi gør, når vi oplever krig på vores kontinent. Hvad gør den her krisestemning og det sortsyn ved os – både politisk og på et menneskeligt plan?”

Kira Marie Peter-Hansen (SF):

“Den ene er Swimming in the dark af Tomasz Jedrowski om at være en homoseksuel ung mand i Polen, hvor vi allesammen ved, at det på mange måder er forfærdeligt at være LGBT-person, og at der opleves en enormt stor diskrimination, både i lovgivningen og kulturelt. Den anden, Fri af Lea Ypi, handler om Albanien under Sovjetunionen og viser, hvordan vores forståelse af frihed afhænger af, hvilken virkelighed vi vokser op i, og hvordan det globale nord kan spille en positiv rolle i forhold til udvikling.”

Morten Løkkegaard (V):

“En, der har sat sig som et vigtigt stempel i mig i form af, hvordan jeg kigger på europæerne – og dermed også på, hvad vi skal sammen – er Per Nyholms Europæerne. Han har sine meningers mod og har vist sig at have ret i de fleste ting. Europæerne er en rejse rundt i alle hjørner af Europa og et slags europapolitisk tværsnit af, hvad Europa er for en størrelse, iblandet en masse historiske referencer, som en amatørhistoriker som mig synes er utrolig interessante. Et andet idol er journalist og historiker Timothy Garton Ash, som i sin bog Homelands tilsvarende møder europæere i alle mulige afskygninger. To anbefalelsesværdige bøger fra hver deres generation.”

Stine Bosse (M):

“Jeg er jo halv englænder, så jeg tror i virkeligheden, at det er de mange første bøger jeg læste som barn. I det hele taget bøger på engelsk, som min mor læste højt for mig. Det har formet, at jeg i den grad er optaget af, at der er flere måder at se verden på, og at den forskellighed er repræsenteret i det europæiske. Jeg er meget træt af tanken om, at vi skal ensrette alt, og at vi fuldstændig skal ophæve landegrænserne og at alle skal være ens. Det er rigtig vigtigt, at vi også fejrer forskelligheden. For mig er det en identitetsting at være både dansk og europæisk.”

Anders Vistisen (DF):

“Jeg har to bøger. Da jeg læste Hjalte Rasmussens fremstilling af EU-domstolen, og det gjorde jeg på studiet, fordi vi skulle lære om EU-ret, fik jeg en meget dyb antipati over for den politiske aktivisme i domstolen. Så den har da gjort en enormt stort indtryk for mig, og det er også sådan lidt nørdet, men det har fyldt meget forhold til min forståelse af, hvorfor det er rigtig svært at forestille sig en demokratisering af det her projekt, fordi domstolen fylder så meget i den aktivistiske fortolkning af politik, som ikke engang de politikere, der har vedtaget lovgivningen, kunne forudse, da de vedtog den. Uffe Østergaard lavede også en bog, lige da han blev emeritus, om hans syn på tilstanden i det europæiske samarbejde [Hvorhen Europa? red.]. Og selvom han jo kommer fra et erklæret meget proeuropæisk standpunkt, så synes jeg, at hans analyse på mange måder er rigtig, selvom vi nok er lidt uenige om, hvad løsningen er.”

Kristoffer Storm (DD):

“De fleste bøger, jeg læser i øjeblikket, er for mine børn. De har trods alt ikke ændret mit syn på Europa.”

Per Clausen (EL):

“Mit syn på og opfattelse af Europa er snarere vokset ud af konkrete politiske erfaringer og politiske oplevelser end af en enkelt bog. Der har været mange bølger i EU-debatten i Danmark, og der, hvor jeg for første gang fik et meget klart indblik i, hvor stor betydning EU-beslutningerne har på dansk lovgivning, var, da jeg var EU-ordfører for Enhedslisten og sad i Folketingets Europaudvalg. At der faktisk er mange flere love, som blev bestemt med udgangspunkt i EU-reguleringen, end nogen vi bare lige beslutter os for at lave i Danmark. For mig har det jo selvfølgelig kunnet være en erkendelse nu, at i og med at parlamentet også har fået stor indflydelse, så er det jo også oplagt at få en repræsentation i parlamentet og forsøge at øge indflydelsen ad den vej.”

Niels Flemming Hansen (K) er ikke vendt tilbage med en bog.