EU's vokseværk

Så bliver EU større efter valget?

Da EU for 20 år siden optog 10 nye lande i EU – herunder Polen, Ungarn og Slovakiet – blev det kaldt en big bang-udvidelse. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, analytiker og kommunikationschef i Tænketanken Europa, regner dog ikke med at se en lignende proces denne gang. “Meget tyder på, at det denne gang vil være ét land af gangen, som bliver optaget, så landene først kommer ind, når de er fuldstændig klar,” siger hun til Føljeton.

EU har haft vokseværk i syv omgange. Hvad førte til de tidligere udvidelser?

Den første udvidelse var i 1973, hvor Danmark blev en del af fællesskabet, som dengang hed Det Europæiske Fællesskab (EF). “Dengang var det handel og landbrugspolitik, som var drivkraften,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. “I 1981 og 1986 kom Grækenland, Spanien og Portugal med, fordi de havde smidt deres diktatorer på porten og indførte demokrati. Det var drevet af at tilhøre klubben af europæiske demokratier.” Den føromtalte big-bang-udvidelse er den største udvidelse af unionen og var et resultat af Sovjetunionens opløsning, hvor lande, der havde hørt under Warszawapagten ville være en del af EU: “Hver gang man har udvidet EU, har EU jo ændret karakter og fået nogle nye interesser ind. Og det gjorde en meget, meget stor forskel at få de her 10 lande med.”

Hvad er på spil denne gang?

Det er Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine, der rykkede udvidelse op på den europæiske dagsorden igen. De officielle optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova begynder efter sigende i juni, men selve optagelsen er en lang proces. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed vurderer ikke, at Ukraine vil blive en del af EU inden for de kommende fem år. Et af de store spørgsmål, der kommer til at afgøre det, bliver EU’s fælles landbrugspolitik. Hvis den ikke ændres, vil det kræve forøgelser af EU’s budget for landbruget, da EU’s landbrugsstøtte for nuværende ydes som direkte arealtilskud. Det betyder, at størrelsen på et medlemslands landbrugsareal afgør det økonomiske tilskud fra EU. Med Ukraines landbrugsareal på cirka 42 mio. hektar, hvoraf 32 mio. hektar er dyrkbar, kan det ende med at løbe op. Til sammenligning er EU’s samlede dyrkbare landbrugsareal 98 mio. hektar.

Så udvidelse handler også om politik?

Ja. Der har ifølge Iben Tybjærg Schacke-Barfoed altid været et ønske om at udvide både i bredden og dybden. Hvor bredden handler om antallet af medlemsstater, handler dybden om, hvor meget det politiske samarbejde omfatter. “Det er nogle af de samme emner, som diskuteres ved hver udvidelse. Denne gang handler det igen om flertalsafgørelser,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. Debatten om stemmeregler har været relevant i mange år, men sidste år formede Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Holland, Slovenien og Spanien en fælles front i at ville overgå til flertalsafgørelser frem for enstemmighed.

Vent, hvad er flertalsafgørelser og enstemmighed?

I Ministerrådet mødes de nationale fagministre fra hvert land for at vedtage lovgivning med enten kvalificeret flertal eller enstemmighed. En beslutning kan vedtages med kvalificeret flertal, hvis mindst 55 pct. af medlemsstaterne og et antal medlemsstater, der samlet set repræsenterer mindst 65 pct. af EU’s samlede befolkning, støtter beslutningen. Enstemmighed benyttes, når det handler om politikområder, der anses som følsomme, og hvor medlemsstaterne derfor ønsker at bevare national selvbestemmelse og suverænitet. Derfor har alle medlemslande vetoret, når det handler om udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket er blevet særligt relevant i forbindelse med Ruslands krig i Ukraine, hvor meget europæerne skal betale i indirekte skatter og afgifter, og den del af EU’s socialpolitik, der handler om social beskyttelse af arbejdstagere.

Og hvordan hænger det sammen med udvidelse?

Fordi optagelsen af flere lande i EU kan øge risikoen for veto mod beslutninger.