Hvad er det mest afgørende år i EU's historie?

Kira Marie Peter-Hansen (SF): 2030 er det år, vi har set frem mod siden klimavalget i 2019, og som er afgørende for, at vi undgår klimaets tipping point. Ellers 2009 og 2014, fordi det var der, vi lagde fundamentet for EU’s sociale søjle.

Morten Løkkegaard (V): Inden for de sidste ti år er det den 24. februar 2022, hvor hele verdensbilledet skiftede. Også i parlamentet, hvor alt nu har en geopolitisk vinkel, og det før ikke var noget, vi blandede os i. Hver ny krise er en del af EU’s historie og udvikling, for hver gang vi får mere og mere fælles, vi skal tage os af, udvider vi helt organisk vores kompetencer. Det er blevet sværere og sværere at være EU-modstander. Simpelthen fordi udviklingen tilsiger, at vi skal have lyst til at løse grænseoverskridende problemer, og at alt andet er idiotisk.

Christel Schaldemose (S): 1989 og Murens fald var begyndelsen på udvidelsesprocessen og begyndelsen på at skabe det demokrati i Europa, vi har i dag.

Per Clausen (EL): Jeg synes altid, at det næste år er det mest afgørende, fordi de beslutninger, vi ikke får truffet der, risikerer at blive truffet for sent. I forhold til klima, miljø, biodiversitet og natur har vi nogle kæmpe store udfordringer, som kræver, at vi træffer hurtige beslutninger. Det er også helt afgørende i Ukraine.

Jan Kristoffersen (ALT): 2022, hvor Rusland invaderer Ukraine, viste, hvor hurtigt EU var i stand til at reagere som samlet enhed. Vi blev mindet om, hvad der bag det indre marked og fokus på den fri bevægelighed i virkeligheden var den historiske baggrund for det europæiske samarbejde og fællesskab: At Europa var født som et fredsprojekt, og at freden ikke bare er der. Det er noget, der kræver benhårdt arbejde hele tiden.

Sigrid Friis (RV): Det er virkelig svært som radikal at vælge ét år i EU’s historie, men jeg synes, at 2024 er meget afgørende. Vi går på valg, mens der er krig på kontinentet, og det bliver et valg om, hvorvidt vi i EU skal stå mere sammen og tage ansvar for vores egen sikkerhed.

Stine Bosse (M): Da vi blev ramt af corona. Stik imod alle odds lykkedes det at få skabt en vaccine og få en fair distribution af den. Så kan man diskutere, om vi var gode nok til at bruge den fairness uden for Europas grænser, men vi var gode til at være solidariske og hjælpe hinanden i den svære situation. Det er en øjenåbner. Hvis vi kan det, kan vi nok også mange flere ting sammen.

Niels Flemming Hansen (K): 2040, hvor vi gerne skulle have nået en CO2-reduktion på 90 pct. Hvis vi når det, så ser fremtiden rigtig lys ud.

Kristoffer Storm (DD): Set med danske briller er det det år, vi blev medlem, og da EF blev til EU med Maastricht-traktaten, da den trådte i kraft i 1993.

Anders Vistisen (DF): 1993, da EF blev til EU. Det er første gang, at man udtrykker ambitionen om at gå fra et samarbejde, der er koncentreret omkring handel og marked, til at eksplicit udtrykke ambitionen om at være en politisk føderal union. Det er det mest skelsættende tidspunkt, hvor man taber kampen om, hvad EU skal være for et projekt.

Henrik Dahl (LA): Det Europa, vi kender i dag, opstod ud af den kolde krigs afslutning, og derfor er 1989 et meget, meget skelsættende år. Sovjetunionen bestod to år endnu, men det Europa, man så for sig før den kolde krig sluttede, og det Europa, der bestod efter, har ikke noget med hinanden at gøre.