Kære læser

Hvem er på stemmesedlen?

Koszticsák Szilárd/Reuters/Ritzau Scanpix

En stemme på Enhedslisten er ikke en stemme på SF. En stemme på Radikale kan give magt til Venstre og Moderaterne. Og en stemme på Danmarksdemokraterne eller Konservative kan potentielt – men kun potentielt – ende med at støtte Ungarns Viktor Orbán, afhængigt af om nogle af de europæiske grupper på højrefløjen, som han for nylig har bejlet til, pludselig forbarmer sig og lukker ham ind.

En ting er, at det kan betale sig ikke kun at høre på, hvad parlamentarikerne siger, men også om ordene følges op af handlinger. Den slags findes der værktøjer til. Prøv for eksempel at søge på Gaza eller Green Deal her. Men helt grundlæggende er det i Bruxelles mindre vigtigt, hvilket parti en kandidat kommer fra på Christiansborg, end hvilken familie vedkommende går til valg med i parlamentet. Parlamentarikerne vælges nok ind på baggrund af deres politiske tilhørsforhold – og ofte afspejler de europæiske vælgeres stemme deres nationale præferencer – men når de først er i parlamentet, samles de europæiske og nationale partier i arbejdsgrupper, der gør det nemmere at samle og koordinere arbejdet. Og det har betydning for hvem der bestemmer, når der skal forhandles barsel, våben til Ukraine eller om Ursula von der Leyen skal fortsætte som kommissionsformand.

Dernæst er det mindst lige så afgørende, om partierne overhovedet kan arbejde sammen. De seneste måneders uenigheder på højrefløjen har i sidste time fået den franske Rassemblement National-leder Marine Le Pen til at opfordre den italienske premierminister Giorgia Meloni til at lave en nationalkonservativ supergruppe, der kan udkonkurrere Ursula von der Leyen. For parlamentarikerne kan til enhver tid oprette en ny gruppe, hvis de bare samler mindst 23 medlemmer fra mindst syv medlemslande. Derfor kan der altså hurtigt blive vendt op og ned på alliancerne og spådommene – og når man tænker på, at en ny kommissionsformand skal have opbakning fra mindst 361 parlamentarikere for at blive valgt, er det ikke utænkeligt, at de glemmer gamle principper for at få fat – eller holde fast – i magten.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12