Tre spørgsmål til spidskandidaterne

Christel Schaldemose (f. 1967) er uddannet historiker og Socialdemokratiets spidskandidat til europaparlamentsvalget. Har været i Bruxelles i 18 år.

 

Et europæisk forbillede?

Det må være den tidligere SPD-formand og kansler Willy Brandt, manden, som rakte ud for at snakke med DDR. Førhen har jeg svaret Nelson Mandela. Selvom han var fængslet i årtier, så tilgav han, den dag han blev løsladt. Han så ud over sit eget og gjorde en indsats for at skabe fællesskab. De evner til at samle gør dem til store forbilleder i min bog. EU’s historie handler på samme måde om at undgå krig. Det er i virkeligheden helt grundlæggende: Det er stærkt, når mennesker sætter fællesskabet og fred over sig selv.

En bog, der har formet dit syn på Europa?

En, der de senere år har gjort indtryk, er Bloodlands af Timothy Snyder. Det er en fantastisk bog, der fortæller, hvordan Ukraine har været igennem så mange forfærdelige ting og alligevel har kampgejst. Alt er ikke perfekt i Ukraine, men det har gjort et enormt indtryk på mig.

Valgkamp eller valgfest?

Jeg fester ikke så meget længere. Jeg er blevet lidt kedelig, hvad det angår, men jeg elsker at være i valgkamp, fordi vi er langt væk fra Danmark. Jeg er i Bruxelles fire dage om ugen i fem år. Når man kommer hjem til valgkamp, kører jeg to måneder, hvor jeg er på gaden, holder møder og taler med danskerne om det, som jeg synes er vigtigt: EU. Jeg har i virkeligheden en to måneder lang fest ved at være i valgkamp.

 

 

Morten Løkkegaard (f. 1964) er gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, hvor han har siddet, siden han blev valgt ind i 2009.

 

Et europæisk forbillede?

Jeg er fra 89-generationen, hvor Uffe Ellemann-Jensen for mange har været den helt store inspirator. Han forstod at gribe det historiske moment, sætte sit aftryk og få Danmark på verdenskortet. Der er stadig folk i Baltikum, der opkalder deres børn efter ham. Et andet forbillede er Henning Christophersen, som jeg først forstod hvor stor var, da jeg kom til Bruxelles. Jeg har kraftigt underkendt den mand, der har stået fadder til det indre marked og som den visionære maskinmester har konstrueret hele maskinen sammen med Jacques Delors. Det er der ikke så mange, der ved, men det burde man måske lære i skolen.

En bog, der har formet dit syn på Europa?

En, der har sat sig som et vigtigt stempel i mig i form af, hvordan jeg kigger på europæerne – og dermed også på, hvad vi skal sammen – er Per Nyholms Europæerne. Han har sine meningers mod og har vist sig at have ret i de fleste ting. Europæerne er en rejse rundt i alle hjørner af Europa og et slags europapolitisk tværsnit af, hvad Europa er for en størrelse, iblandet en masse historiske referencer, som en amatørhistoriker som mig synes er utrolig interessante. Et andet idol er journalist og historiker Timothy Garton Ash, som i sin bog Homelands tilsvarende møder europæere i alle mulige afskygninger. To anbefalelsesværdige bøger fra hver deres generation.

Valgkamp eller valgfest?

Det her er min valgkamp nummer 11. Hvis man ikke kan lide det, skal man ikke gøre det. Jeg tror, at folk omkring mig vil sige, at det er sjovest, når det brænder mest på, og når vi kører i døgndrift. Det er der, partierne gør nogle store ryk. 2019 var forbilledlig i den forstand. Klimadagsordenen rykkede ind på os, mens vi skrev programmet. På det tidspunkt var der ikke nogen, der kerede sig om klimaet, der på få måneder endte med at blive det primære. Nu er det så sikkerhedsproblemet, der rykker os: Årets valg er og bliver et sikkerhedsvalg. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har gjort det rigtige ved at fokusere på sikkerhed. Det bliver ikke derfor, vi taber. Det finder vi en anden undskyldning for.

 

Jan Kristoffersen (f. 1974) er jurist, fantasyforfatter og spidskandidat for Alternativet, hvor han er politisk rådgiver.

 

Et europæisk forbillede?

En blanding af Jon Snow og Tyrion Lannister. I min verden er der nogle politikere, der går efter at gøre det, de tror på, selvom de er meget modsætningsfyldte. Snow åbner muren, der i en europæisk kontekst vil svare til, at vi åbner porten til Europa. Og Lannister, fordi han er så fokuseret på familienavnet og på at bringe tingene videre.

En bog, der har formet dit syn på Europa?

A Song of Ice and Fire af George R. R. Martin. Den rummer historie og kultur fra hele verden, men især den smeltedigel Europa har været. Og hvordan det er at skulle holde sammen på noget, hvor alle mulige kræfter slås om magten, mens vinteren og klimakrisen banker på.

Valgkamp eller valgfest?

Valgfest. I en tid, hvor man nogle gange synes, at kriserne står i kø på hinanden, og der er krig, ødelæggelse og ekstremt vejr, er det vigtigt, at der også er glæde, fest og liv. Jeg har en klippefast tro på, at Alternativet nok skal få en grøn stemme i Europa, selvom vi var dømt ude fra start. Så prøver vi at gøre det til en fest undervejs.

 

 

Kira Marie Peter-Hansen (f. 1998) har siddet i Europa-Parlamentet for SF siden 2019, hvor hun blev valgt ind som den yngste europaparlamentariker nogensinde. I år er hun partiets spidskandidat.

 

Et europæisk forbillede?

Jeg har mange. Jacques Delors er en af dem, fordi han satte en retning for et socialt Europa, hvor vi ikke kun tænkte på markedet og den frie økonomi, men på hvordan vi kan bruge EU til at sikre bedre arbejds- og levevilkår for europæerne.

En bog, der har formet dit syn på Europa?

Den ene er Swimming in the dark af Tomasz Jedrowski om at være en homoseksuel ung mand i Polen, hvor vi allesammen ved, at det på mange måder er forfærdeligt at være LGBT-person, og at der opleves en enormt stor diskrimination, både i lovgivningen og kulturelt. Den anden, Fri af Lea Ypi, handler om Albanien under Sovjetunionen og viser, hvordan vores forståelse af frihed afhænger af, hvilken virkelighed vi vokser op i, og hvordan det globale nord kan spille en positiv rolle i forhold til udvikling.

Valgkamp eller valgfest?

Til en valgfest ved man ikke, om man er købt eller solgt. Der er en masse kameraer, der følger ens reaktion. Man skal på den ene side skabe gejst for de frivillige, men samtidig ikke få forventningerne for højt op. Så kan jeg meget bedre lide at føre valgkamp, dele croissanter ud og give folk en god cykeltur.

 

Anders Vistisen (f. 1987) er tidligere landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom og har siddet i både regionsrådet i Region Midtjylland og byrådet i Randers for Dansk Folkeparti. Han blev valgt til europaparlamentet for første gang i 2014.

 

Et europæisk forbillede?

Margaret Thatcher er et forbillede i den forstand, at hun er den eneste stats- og regeringsleder, der gennem hendes politiske vilje og stålfasthed formåede at få lavet en korrektion af EU’s retning. Den var desværre ikke varig, men den sidder jo stadigvæk i dele af den europæiske politik.  Grunden til, at vi i Danmark har en lille rabat på vores EU-medlemskab, er jo faktisk, fordi Margaret Thatcher fik en stor rabat.

En bog, der har inspireret dit syn på EU?

Jeg har to bøger. Da jeg læste Hjalte Rasmussens fremstilling af EU-domstolen, og det gjorde jeg på studiet, fordi vi skulle lære om EU-ret, fik jeg en meget dyb antipati over for den politiske aktivisme i domstolen. Så den har da gjort en enormt stort indtryk for mig, og det er også sådan lidt nørdet, men det har fyldt meget forhold til min forståelse af, hvorfor det er rigtig svært at forestille sig en demokratisering af det her projekt, fordi domstolen fylder så meget i den aktivistiske fortolkning af politik, som ikke engang de politikere, der har vedtaget lovgivningen, kunne forudse, da de vedtog den. Uffe Østergaard lavede også en bog, lige da han blev emeritus, om hans syn på tilstanden i det europæiske samarbejde [Hvorhen Europa? red.]. Og selvom han jo kommer fra et erklæret meget proeuropæisk standpunkt, så synes jeg, at hans analyse på mange måder er rigtig, selvom vi nok er lidt uenige om, hvad løsningen er.

Valgkamp eller valgfest?

EU-valgkampe er meget intensive. Det er altid dejligt at møde vælgerne, men det er også det eneste valg, hvor man har hele Danmark som valgområde.

Sigrid Friis (f. 1994) er politisk konsulent for Dansk Fjernvarme, medlem af hovedbestyrelsen i Radikale Venstre og partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget.

 

Et europæisk forbillede?

Det er selvfølgelig Margrethe Vestager. Både fordi hun har sat nogle markante politiske aftryk og været en formidabel repræsentant for Danmark i EU-Kommissionen. Men også fordi hun har taget nogle store kampe, fx ved at stå op mod tech-giganter som Google, Apple og TikTok. Der betyder det noget, at det er i EU og med Margrethe Vestager i front. Men i virkeligheden har hun også helt personligt formået at bringe EU tættere på Danmark i stedet for at blive opslugt i det maskinrum, som Bruxelles kan være. Hun er både enormt meget politiker, men hun er også enormt meget menneske. Hun har vist, at man godt kan have sig selv med i det politiske arbejde, og det beundrer jeg.

 

En bog, der har formet dit syn på Europa?

Jeg har De Vingeskudte af Jeppe Bentzen med i kufferten, fordi jeg er rundt i Danmark på valgkamp. Jeg er ikke færdig med den endnu, men den har allerede gjort indtryk. Jeg er født i 1994, så efter Den Kolde Krig, efter murens fald, efter Maastricht-traktaten, så den rejser nogle spørgsmål om, hvad vi gør, når vi oplever krig på vores kontinent. Hvad gør den her krisestemning og det sortsyn ved os – både politisk og på et menneskeligt plan?

 

Valgkamp eller valgfest?

Jeg har været med som kampagnefrivillig utallige gange og har været sådan en, der klatrer højt op i lygtepæle for at hænge plakater op. Jeg var i England i 2016 for at lave Remain-kampagne og har også ført valgkampe i Norge og Finland. Valgkamp er et tidspunkt, hvor man føler, at demokratiet er meget tæt på. Så mit svar må være valgkampen, for der kan alt stadig ske. Det er første gang, at jeg selv er på valg, og det er lidt noget andet, og det er sgu lidt syret. Bare det helt lavpraktiske med at mit ansigt skal op og hænge i lygtepælene. Det er da lidt mærkeligt.

 

Henrik Dahl (f. 1960) er sociolog, forfatter og udenrigsordfører for Liberal Alliance. Har siddet i Folketinget siden 2015.

Et europæisk forbillede?

Jeg vil gerne fremhæve den tyske forbundskansler Helmut Kohl. I starten af 1980’erne var han lidt af en indenrigspolitiker, men så griber han Murens fald og får genforenet Tyskland. Han håndterer situationen rigtigt og siger med det samme, at østgrænsen er indiskutabel. Det er vigtigt, at han siger det som det allerførste og lukker enhver diskussion. Og så er han lydhør over for nogle af de franske ønsker om at afskaffe D-marken. Poul Schlüter og Uffe Ellemann-Jensen understregede altid, at Kohl var sådan en, der altid ville ringe tilbage og snakke om tingene. På den måde var han en stor europæer. Ligesom han var blandt dem, der kunne huske krigen fra da de var børn og forstod situationens alvor. I dag er de døde allesammen. Heldigvis er der stadig nogen, der har sans for de store linjer. Den polske udenrigsminister Radosław Sikorskis tale til Rusland i FN’s Sikkerhedsråd sad for eksempel lige i skabet. Det er en mand, der kan sin historie.

En bog, der har formet dit syn på Europa?

Hele Uffe Østergaards forfatterskab er meget inspirerende. Særligt Europas ansigter, hvor han beskriver, hvordan der ikke var noget der hed Europa i oldtiden. Østergaard forklarer, hvordan begrebet og idéen om Europa opstår gennem Middelalderen, og det blev ikke forklaret særlig godt, da jeg gik i skole. Den slags overgange skal man læse nogle flere bøger om: Ligesom afviklingen af det tysk-romerske rige, Reformationen, Trediveårskrigen, Napoleonskrigene og Første Verdenskrig, der også er altafgørende overgange i kontinentets historie.

Valgkamp eller valgfest?

Vi fører valgkamp. Vi giver den gas, indtil vi kører over målstregen. Vi vil jo gerne vise, hvad Liberal Alliance kan.

 

Kristoffer Storm (f. 1989) er rådmand for Senior- og Omsorgsforvaltningen i Aalborg Kommune og Danmarksdemokraternes spidskandidat til europaparlamentsvalget.

 

Et europæisk forbillede?

Jeg har stor respekt for den måde, Margaret Thatcher ledte Storbritannien. Hun havde også en ret sund skepsis over for EU. Uden at se ham som et forbillede, synes jeg også det var imponerende, hvad Nigel Farage kunne præstere i sin tid. Alle folk grinte jo af ham i starten. Og til sidst endte han med at hive England ud af EU. Det synes jeg var ærgerligt, at han gjorde, men jeg er imponeret over, at han kunne.

En bog, der har formet dit syn på Europa?

De fleste bøger, jeg læser i øjeblikket, er for mine børn. De har trods alt ikke ændret mit syn på Europa.

Valgkamp eller valgfest?

For mig er valgkamp en valgfest. Det er sjovt at komme rundt og møde folk og høre, hvad de har af udfordringer, holdninger og problemer og selv byde ind med, hvordan man så kan løse det.

Niels Flemming Hansen (f. 1943) har været medlem af Folketinget for De Konservative siden valget i 2019.

Et europæisk forbillede?

Bendt Bendtsen. Han formåede at sætte Danmark på dagsordenen og sikrede, at der blev taget højde for de danske interesser i en union, hvor vi er rimelig meget i undertal. Jeg håber, at jeg kan gøre ham kunsten efter.

Valgkamp eller valgfest?

Jeg elsker at komme rundt i landet og snakke med alle de mennesker, som det hele handler om. Det bruger jeg også rigtig meget tid på, når der ikke er valgkamp. Jeg tror simpelthen på, at mit arbejde bliver bedre, når jeg kommer lidt ud fra Christiansborg også. Så normalt ville jeg sige valgkamp. Men efter snart fire-fem måneder, hvor vi har kørt land og rige rundt, så bliver det rart med en valgfest som afslutningen på det hele.

Niels Flemming Hansen er ikke vendt tilbage med en bog.

 

Stine Bosse (f. 1960) er cand. jur. og tidligere koncernchef for TrygVesta. Efter syv år som formand for Europabevægelsen og en kort pause blev hun i efteråret valgt som spidskandidat til europaparlamentsvalget for Moderaterne.

 

Et europæisk forbillede?

Unionens founding fathers. Man skal huske på, hvor følsomt det var efter 2. verdenskrig. Man havde lige været oppe at slås, og alligevel besluttede man sig at sætte sig ned ved samme bord. Det er simpelthen kimen til at forstå, hvad Europa er i dag. En kombination af et velfærds- og fredsprojekt.

En bog, der har formet dit syn på Europa?

Jeg er jo halv englænder, så jeg tror i virkeligheden, at det er de mange første bøger jeg læste som barn. I det hele taget bøger på engelsk, som min mor læste højt for mig. Det har formet, at jeg i den grad er optaget af, at der er flere måder at se verden på, og at den forskellighed er repræsenteret i det europæiske. Jeg er meget træt af tanken om, at vi skal ensrette alt, og at vi fuldstændig skal ophæve landegrænserne og at alle skal være ens. Det er rigtig vigtigt, at vi også fejrer forskelligheden. For mig er det en identitetsting at være både dansk og europæisk.

Valgkamp eller valgfest?

Alt demokrati er en fest. Selv når vi kæmper, fester vi jo faktisk for, at vi har lov til at mene noget forskelligt.

 

Per Clausen (f. 1955) har repræsenteret Enhedslisten i Folketinget fra 2005 til 2015. Siden 2014 har han siddet i Aalborg Byråd.

 

Et europæisk forbillede?

Jeg ved ikke rigtigt, om jeg har noget europæisk forbillede. Hver gang, man kommer til at kigge lidt mere grundigt på dem, man kunne have som et forbillede, viser det sig, at der er masser af problemer at pege på. Så det har jeg ikke.

En bog, der har formet dit syn på Europa?

Mit syn på og opfattelse af Europa er snarere vokset ud af konkrete politiske erfaringer og politiske oplevelser end af en enkelt bog. Der har været mange bølger i EU-debatten i Danmark, og der, hvor jeg for første gang fik et meget klart indblik i, hvor stor betydning EU-beslutningerne har på dansk lovgivning, var, da jeg var EU-ordfører for Enhedslisten og sad i Folketingets Europaudvalg. At der faktisk er mange flere love, som blev bestemt med udgangspunkt i EU-reguleringen, end nogen vi bare lige beslutter os for at lave i Danmark. For mig har det jo selvfølgelig kunnet være en erkendelse nu, at i og med at parlamentet også har fået stor indflydelse, så er det jo også oplagt at få en repræsentation i parlamentet og forsøge at øge indflydelsen ad den vej.

Valgkamp eller valgfest?

Jeg holder rigtig meget af festen. Men der skal også være en grund til at feste. Det grundlag skabes i valgkampen og i de oplevelser, man har med de andre partifæller og andre i en valgkamp, hvor man jo indgår i en kollektiv proces, som man måske sjældent oplever andre steder end i en valgkamp. Så på den måde er valgfesten vel en kulmination på valgkampen. Hvis kampen er god, bliver valgfesten som regel også god.