Nyhedsanalysen
Takket være immigranter
Alt for ofte skal ulykken være ude, før vi lærer at sætte pris på det, der er lige for næsen af os. Det gælder fx lektor på Stanford Business School Glenn Kramon, der lå under kniven i forbindelse med en canceroperation, da det pludselig stod klart for ham, at han stod i gæld til tidligere tiders liberale immigrationslovgivning. “Hvorfor? Uden den lovgivning ville kirurgen, der opererede mig, nok ikke være her.” Kan vi andre komme til den erkendelse – at “immigranter hjælper med at holde os i live” – uden selv at skulle forbi operationsstuen?