Nyhedsanalysen
Hundemenneske
Lasse Lavrsen, som du nok husker fra Føljetons spalter, har skrevet en morsom tekst i Information om at blive hundeejer. Det er ikke nogen ubetinget god beslutning, må man forstå: “For mit eget vedkommende har de seneste 20-30 år vist mig, at jeg notorisk, ja, jeg vil nærmest sige patologisk, drages mod at tage dårlige beslutninger. Det vil for eksempel sige, at når jeg denne sommer i en alder af 47 mener, at tiden er kommet til at gå i helt, helt korte shorts – gerne i denimstof – så ved jeg dybest set godt, at det er et valg foretaget af en mand, der ikke er til at stole på.”