Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix
Vi har været inde på det før: En af de små fornøjelser ved at læse Kristeligt Dagblad er, at avisens forsideartikler tit har en kristen vinkel. Ofte fremgår det allerede af overskriften, hvordan kristendommen kommer ind i billedet. Andre gange tvinges læseren til at lade blikket glide ned over teksten, og pludselig er hun der: Præsten, der udtaler sig. En klassiker fra nyere tid er forsideartiklen ‘Tempoet i salmesangen er løbet løbsk: Grænsen er nået‘ fra 2018, hvor en pensioneret biskop udtaler: “Vi lever i en hurtig tid, og nogle gange går det generelt også for hurtigt, hvor det bliver for popsmart og for forvirrende.”
I fredagens udgave af Kristeligt Dagblad optræder pludselig en for avisen lidt aparte sladderhistorie om det norske kongehus. Den handler om, at kong Haralds ældste datter, prinsesse Märtha Louise på 52 år (som for længst har frasagt sig sin apanage) om to uger skal giftes med sin forlovede, den amerikanske shaman og forretningsmand Durek Verrett. Durek Verrett hævder, at han kan kurere kræft og coronavirus ved hjælp af en særlig medaljon, og at han forudså angrebet på World Trade Center i 2001. Og så kan han uddrive dæmoner. “Måden, du stopper det på, er ved at holde fast i dit barn,” citerer Kristeligt Dagblad ham for at have sagt. Og videre: “Se ham lige ind i øjnene, uanset hvor ubehageligt barnet synes, det er, og sig: ‘Du har ingen magt her!’.”
Den kristne vinkel, der legitimerer sådan en sludrehistorie i det kristelige dagblad? Det er, at en norsk biskop ved navn Olav Fykse Tveit er gået i rette med Durek Verretts dæmonuddrivelsesopskrift. “Det er vigtigt ikke at blande udtryk som ånder og eksorcisme ind i spørgsmål om børneopdragelse,” har biskoppen tidligere udtalt. I Kristeligt Dagblads artikel optræder yderligere to norske gejstlige, en præst og biskoppen i Stavanger bispedømme.
En mudret omgang. Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Hvad er løgn, og hvad er latin? I en ikke-religiøs, rationel sammenhæng ville man nok ikke bruge en biskop som sandhedsvidne eller normalitetsrepræsentant.
Meget apropos delte den københavnske kunstner Christian Schmidt-Rasmussen (ham med den ekstremt vellykkede udsmykning af den nye metrostation på Mozarts Plads i Sydhavnen) et par billeder af en gul sweatshirt, som han har malet på. Med brede, sorte penselstrøg står der “ALT ER SVINDEL” på både ryggen og brystet – og så et par hjerter. I kommentarfeltet er der en, som kalder teksten “et inspirerende budskab”. En anden foreslår, at kunstneren sætter trøjen i produktion, men Schmidt-Rasmussen frygter, at modellerne, der vil skulle reklamere for den, vil se sure og tynde ud. “Jeg forestiller mig glade mennesker i deres bedste alder måske til [den] buttede side. Når man indser at alt er svindel kan festen starte,” svarer han.
Christian Schmidt-Rasmussen har fat i noget. Af alle de informationer, som vi bliver bombarderet med hver dag – hvad kan vi så egentlig tage for gode varer? Samtidig skal man være opmærksom på, at grænsen mellem at udvise sund skepsis og være en sølvpapirshat er flydende.
Op og ned i Nord Stream-sagen
Den konservative amerikanske avis Wall Street Journal bragte torsdag aften en stor “eksklusiv” artikel (hård betalingsmur) om sabotagen mod de undersøiske russiske gasrør Nord Stream 1 og 2, som fandt sted i september 2022. Artiklen beskriver temmelig minutiøst, hvad der skete, og hvem der foretog de dristige dykninger med meget kraftigt eksplosivt materiale. Det var ukrainerne, som gjorde det. “Det var en af den slags vanvittige planer, som kan dukke op på et værtshus omkring lukketid,” begynder artiklen. “I maj 2022 var en håndfuld højtstående ukrainske militærofficerer og forretningsmænd samlet for at fejre deres lands bemærkelsesværdige succes med at standse den russiske invasion. Opløftet af alkohol og patriotisk begejstring foreslog nogen det radikale næste skridt: at ødelægge Nord Stream.”
Wall Street Journal lader til at have kilderne i orden, selv om de er anonyme. Det bliver for omfattende at gengive detaljerne her, men det er påfaldende, at historien på flere planer er endnu mere syret end den udlægning, som den anerkendte nu 87-årige amerikanske journalist Seymour Hersh kom med i februar 2023 (også baseret på anonyme kilder). Han mente at vide, at det var den amerikanske regering, som havde været på spil. Dengang blev Hersh’ historie ret hurtigt skudt ned som utroværdig. Og nu kommer der så en fortælling, der på en måde er både mere og mindre utroværdig på samme tid.
Hvis man er besat af fakta, verificérbare sandheder og kendsgerninger, er det en lidt bøvlet tid, vi lever i, og der er ikke meget, der tyder på, at tågen letter. En ting lader der dog til at kunne føres bevis for: vi synger vores salmer hurtigere, end vi gjorde for 300 år siden. Spørgsmålet er, om tempoet ligefrem er “løbet løbsk”, som Kristeligt Dagblad skrev. Selvfølgelig kan vi synge hurtigere. /Oliver Stilling