Ikke at vi her på Føljeton har en stærk opfattelse af os selv som privatbilister (ligesom vi for den sags skyld heller ikke føler nogen særlig tilknytning til gruppen af danske parcelhusejere). Men hvis nogen fra redaktionen alligevel skulle have været ude at køre bil i løbet af sommeren, så har det vel nærmest været en lise at iagttage mængden af småkryb, der er blevet klasket mod forruden på længere strækninger i høj fart. Ikke fordi redaktionens medlemmer nyder synet af døde dyr – den gruppe tilhører vi heller ikke – men fordi det har givet en beroligende følelse af, at de stadig er derude, de kære små insekter.
Biodiversiteten er som bekendt under pres, vores livsførelse har sat den under pres. Økosystemer bryder sammen om ørerne på os, vi smadrer klimaet og vores grundlag for at være her. Menneskehedens fortsatte eksistens på kloden er til forhandling, længe før den egentlig burde være det. Ikke på grund af manglende viden, men på grund af manglende handling.
Forrige weekend afholdt WWF Verdensnaturfonden for andet år national “pindsvinetælling” i samarbejde med zoologen og pindsvineforskeren Sophie Lund Rasmussen, som i visse kredse er kendt som Dr. Pindsvin. Ligesom insekterne og alle mulige andre dyrearter er pindsvinet truet. Det formodes, at bestanden af pindsvin skrumper i hele Europa.
Ved pindsvinetællingen i 2023 blev der registreret ca. 25.000 pindsvin. I år blev der indberettet 16.627 pindsvin. Det er på papiret en brat tilbagegang, som er til at tage at føle på. Nu er det jo så ikke pindsvinene, der indrapporterer sig selv. Der er mennesker involveret, og her har vi forklaringen: I 2023 var omkring 15.000 danskere ude i deres haver og lede efter pindsvin; i år var det kun 10.263. Eller som DR formulerer det i en for journalistik bemærkelsesværdig ærlig og ikke-clickbait-agtig overskrift: ‘Danskerne finder færre pindsvin i haverne sammenlignet med sidste år – men også færre talte.’ Man må således påregne et stort mørketal, hvilket i øvrigt stemmer fint overens med pindsvinets sky natur.
954 af dette års registrerede pindsvin var noteret som dræbt i trafikken. Det skal dog ikke give anledning til at sænke skuldrene og slappe af på hverken klimaets, biodiversitetens eller pindsvinenes vegne. Dr. Pindsvin har tidligere udtalt, at pindsvinene søger ind i haver og tager chancer i trafikken, “fordi manglende sovepladser i naturen tvinger dem” til det. Manglende sovepladser skyldes ikke ‘mangel på sovepladser’, som hvis det var et populært badehotel, vi talte om, men simpelthen for lidt natur, for få uforstyrrede habitater.
En irreversibel dyne
I marts i år bragte videnskabsmagasinet Nature et essay skrevet af Gavin Schmidt, som er leder af NASA Goddard Institute for Space Studies og en af verdens førende klimaforskere. Han skrev med afsæt i temperaturdata fra 2023, at klimaforandringerne sker overrumplende hurtigt, hurtigere end eksperterne har forudset. Og at det gør det svært for videnskaben at forudse udviklingen, sådan som man har kunnet. Schmidt talte om en anomali, som helst skulle stabilisere inden august, for ellers kunne det tyde på, at “en planet under opvarmning allerede er i gang med fundamentalt at forandre, hvordan klimasystemer fungerer – længe inden forskere havde regnet med, at det ville ske”.
Det er The Guardian, som minder om Gavin Schmidts tekst, eftersom august er oprundet, og avisen har fanget ham til et lille interview. Indtil man holder inde med at bruge fossile brændsler, vil situationen forværres, siger han. “I takt med at klimaforandringerne fortsætter, bliver virkningen mere kraftfuld, og konsekvenserne større for hvert årti, det bliver varmere,” siger han. “Så på den måde befinder vi os allerede i ukendt territorium i forhold til klimaet, og for hvert årti bevæger vi os længere ud på en gren.”
Det er gravalvorligt. En dag er der ikke alene ikke nogen pindsvin at tælle, der vil heller ikke være nogen danskere til at foretage selve optællingen. Som nævnt tidligere: Det er ikke viden, der mangler, men handling – og her må man rette blikket mod politikerne. Der er ikke tid til at vente.
Dagens politiske nyhed er, at den klimapolitiske hardliner Theresa Scavenius, der blev ekskluderet fra Alternativets folketingsgruppe i september 2023 og siden har været løsgænger i Folketinget, har stiftet et nyt parti, Grønne Demokrater. Nu skal hun ‘bare’ have 20.195 godkendte vælgererklæringer for at kunne stille op til næste valg. Theresa Scavenius’ nye parti vil efter alt at dømme stå på to ben: klimaet og demokratiet (herunder folkestyret og retsstatsprincipper).
Som Scavenius skriver i sit nyhedsbrev: “Jeg møder mange, som har opgivet troen på, at politik kan skabe forandring. På Christiansborg er det blevet soleklart for mig, at det ikke skyldes, at vi ikke har smukke demokratiske institutioner. Men derimod at de eksisterende partier har presset, kvalt og knust folkestyret. Det er blevet helt evident, at den demokratiske lovbehandling- og kvalitet er stærkt udfordret. Forskning, undersøgelser, vidneudsagn fra nuværende og tidligere folketingsmedlemmer bekræfter det.”
Pindsvinene, insekterne, biodiversiteten og klimaet er fløjtende ligeglade med, hvor folk sætter deres kryds. Bare nogen foretager sig noget, inden irreversibiliteten lægger sig over os alle sammen som en kæmpe dyne. /Oliver Stilling