Paulo Oliveira / Alarmy
Der findes en have i Lystrup i nærheden af Aarhus, som ikke har brug for at blive vandet de næste 10 til 500 år. Danmarks Radio har interviewet havens ejer Elisabeth om sine skinnende, farverige blomster og eviggrønne buske, der er lavet af plastik. Et materiale, der er notorisk svært at nedbryde. Artiklen handler dog mindre om at plante plastik og mere om hjemmesiden, hvorfra plastikplanterne er indkøbt: Den kinesiske webshop Temu.
Temu er en af de mest populære apps i USA, og ifølge en ny analyse fra Dansk Industri er Temu nu også rykket op på en andenplads over danskernes yndlingsbutikker på internettet.
Internetbutikken har gentagne gange mødt kritik, både fra det danske erhvervsliv, miljøminister Magnus Heunicke (S) og Forbrugerrådet Tænk. Forbrugerrådet Tænk har senest undersøgt 38 produkter fra internetbutikken, hvoraf kun otte lever op til de sundheds- og sikkerhedsmæssige standarder defineret af EU. Solcremerne har hormonforstyrrende stoffer, legetøjet risikerer at kvæle børn, og USB-opladere kan ifølge forbrugerorganisationen være livsfarlige.
På trods af kritikken er der kunder i butikken. Og det skyldes formentlig Temus lokkende løfte om, at man på handelsplatformen kan “købe ind som en milliardær.” Men en verden fyldt med milliardærer er – ikke overraskende – ikke særlig bæredygtig.
“Det kapitalistiske samfund er ét, hvis rigdom paradoksalt nok viser sig som en uhyre akkumulation af affald. Dette affald er ikke et biprodukt, eller en sideeffekt, men et strukturelt aspekt af kapitalens evighedsmaskine. Og affaldet er overalt,” skriver forsker og forfatter Mikkel Krause Frantzen i et redigeret uddrag fra sin bog Klodens fald. Meget af det affald, påpeger han, er lavet af plastik.
Vi producerer i øjeblikket mere end 400 millioner tons plastaffald om året. Hvis det ikke bliver yderligere politisk reguleret, så forventes det, at den globale årlige plastaffaldsproduktion vil tredoble i 2060 til mere end en milliard tons.
Plastik er overalt. Mikroplastik, der defineres som alt plastik under fem millimeter i størrelse, er blevet fundet på Antarktis og toppen af Mount Everest. I maven på dyrene dybt nede på havets bund. I drikkevand, broccoli, æbler og chicken nuggets. Vi får plastik ind med modermælken – bogstaveligt talt – og det flyder fornøjet rundt i vores blodårer.
Det burde egentlig ikke komme som en overraskelse, når ny forskning viser, at mikroplastik nu også har infiltreret vores hjernevæv. Alligevel kom det som et chok for studiets hovedforfatter Matthew Campen, som er toksikolog og professor i farmaceutisk videnskab. “Der er meget mere plastik i vores hjerner, end jeg nogensinde kunne forestille mig eller være tryg ved,” siger han til The Guardian. Studiet beskriver hjernen som “et af de mest plastikforurenede væv,” der hidtil er blevet undersøgt.
Sundhedskonsekvenserne af at have mikroplastik i kredsløbet er stadig ved at blive kortlagt. Studier tyder på, at det kan øge oxidativt stress, hvilket kan medføre celleskader og hjertekarsygdomme. Dyrestudier har ligeledes kædet mikroplastik sammen med fertilitetsproblemer, forskellige former for kræft og nedsat indlæring og hukommelse.
Ifølge Sedat Gündoğdu, der forsker i mikroplastik, er det på baggrund af forskningsresultaterne “nødvendigt at erklære en global nødsituation.” Eller som Krause Frantzen konkluderer i sin bog: “Det umulige må forvandles til det uundgåelige: en ny økonomi og en ny økologi […] Vi må insistere på et andet system. Det handler ikke kun om at finde åndehuller her på Jorden, men om at gøre Jorden selv til et fælles åndehul. Vi må kort sagt gøre en ende på kapitalismen, før den gør en ende på os.”
Det giver selvfølgelig ikke så meget mening at skyde skylden for en nært forestående nødsituation på enkeltpersoner som Elisabeth fra Lystrup. Hvis vi skal pege fingre, så vil det snarere være i retning af det store, altopslugende system og – hvis vi må være lidt smålige – Colin Huang, grundlæggeren af Temu, der i denne uge er blevet kronet som Kinas rigeste mand. /Emilie Ewald