Politiforliget, som blev indgået i går eftermiddag mellem Socialdemokraterne og alle partier i blå blok, giver 600 millioner kroner ekstra til bekæmpelse af terror. Fire situations- og operationscentre skal bemandes 24 timer i døgnet, og Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal have endnu flere muskler.
Justitsminister Søren Pind (V) tøver ikke med at kæde bevillingen sammen med fredagens angreb i Paris: »Vi står i en usikker situation, og det har politikerne nu svaret på«, sagde Søren Pind, da han landede aftalen med de øvrige borgerlige partier og Socialdemokraterne.
Men er svaret også en løsning på det vildtvoksende problem med terrornetværk, der synes at forgrene sig ukontrollabelt gennem Europas forstæder?
Flere angreb på vej
Terrortruslen er nærværende. Frankrigs premierminister, Manuel Valls, forudser, at ISIS vil angribe snart igen. Det bliver et angreb i Europa. Sandsynligvis såkaldte ‘bløde mål’, altså almindelige borgere midt i deres hverdagshandlinger, muligvis et andet sted end Frankrig. Måske endda i Danmark.
Efterretningstjenesterne bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og i aftes hævede Rigspolitiet beredskabet til »markant forhøjet«. Det er imidlertid ikke angrebene i Paris fredag aften, der sætter PET i alarmberedskab.
Trusselsvurderingen er uændret siden marts: »Foreløbig er vores vurdering, at situationen i Danmark er uændret, og at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig. Danmark er i forvejen i forhøjet beredskab,« siger Finn Borch Andersen, konstitueret chef for PET.
Truslen hjemmefra
Den alvorligste trussel kommer fra home growns, radikaliserede landsmænd. Efterretningstjenesterne herhjemme vurderer, at den største trussel kommer fra personer og mindre grupper med et militant islamistisk udgangspunkt. ISIS’ propagandamaskine er velsmurt, og det er netop militant islamistisk propaganda i kontakt med hjemlige kriminelle miljøer med en høj grad af voldsparathed, der tænder terrorister.
Angrebene i Paris bekræfter, at truslen komme indefra. Fire af de otte formodede gerningsmænd i Paris var franske. Syv formodede gerningsmænd døde i Paris fredag aften, hvor det lykkedes dem at dræbe 129 personer. De bar alle ens bombebælter, men kun seks af dem nåede at udløse bomberne. Den syvende gerningsmand blev dræbt af franske sikkerhedsstyrker.
At de alle i forvejen var kendt af politiet udstiller, at det lader til at være meget svært at dæmme op for terror trods intensivt efterretningsarbejde, overvågning og forstærket politiindsats. I Danmark er det også unge i kriminelle miljøer, der bliver tiltrukket af voldelig islamisme.
Usikkert omfang
Det utilpassede er et grundlæggende karaktertræk hos de radikaliserede typer, og deres vrede rettes mod at skade samfundet, siger sekretariatsleder i Mjølnerparken Eskild Dahl Pedersen: »Vi betaler prisen for fejlslagen integration og beskæftigelsesindsats. Det behøvede ikke koste en brøkdel at håndtere de radikaliserede, hvis vi investerede i at få dem i ind i fællesskabet,« siger han. Mjølnerparken er et af de boligområder, hvor myndighederne frygter, at radikaliserede netværk kan spire.
Det er svært at blive klog på, hvor stor truslen i Danmark reelt er. Mens Frankrig opgør landets radikaliserede kræfter (både politisk og religiøst) i landet til 11.400 personer, har Danmark intet officielt samlet tal. Men et forsigtigt skøn siger, at 75 personer i Danmark har været i Syrien for at kæmpe og kan derfor være særligt forhærdede og dermed inspirerede til angreb herhjemme. Antallet af hjemvendte Syrienskrigere kan imidlertid være betydeligt højere, vurderer terrorforsker Magnus Ranstorp.
Våben let tilgængelige
Som det var tilfældet i Paris, vil et terrorangreb herhjemme sandsynligvis ske med let tilgængelige våben. Hjemmelavede bomber og skydevåben er ifølge efterretningstjenesterne den største risiko.
Hverken PET eller Nationalt Efterforskningscenter (NEC), som er Rigspolitiets afdeling for organiseret kriminalitet, kan give et troværdigt bud på, hvor mange våben, der er i omløb. Mørketallet er enormt, lyder forklaringen fra PET. Noget ved vi alligevel: Hvert år forsvinder 500 lovlige, registrerede våben ved tyveri i Forsvaret og fra private.
Et tilsvarende stort antal våben bliver smuglet ind over grænsen til Danmark. Typisk er det våben fra det tidligere Sovjet, der stadig findes i Østeuropa og på Balkan. Omar Abdel Hamid el-Hussein, der skød og dræbte to personer ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København i februar, inden han selv blev skudt af Politiets Aktionsstyrke, havde to pistoler og en M95-automatriffel.
Impotent politi
Riflen var stjålet fra Hjemmeværnet, viste det sig. I den efterfølgende debat om ulovlige våben erkendte NEC’s daværende leder, Michael Ask, at politiet ikke kan stille meget op mod handlen med illegale våben: »Hvis man vil, har pengene og ved, hvem man skal spørge, så er der ingen tvivl om, at man kan skaffe et våben ret hurtigt,« sagde han til Politiken.
Med et politiforlig på 600 millioner kroner vælger politikerne at besvare terrortruslen med flere midler til politiet. Her er det opsigtsvækkende, at den franske efterretningstjeneste vidste, at et angreb af en slags var forestående umiddelbart inden terroren i Paris. De vidste bare ikke hvordan, hvor og hvornår.