Nyhedsanalysen

Livsfarlig kommunikation

Mohamed Azakir/Reuters/Ritzau Scanpix

Som diverse spion- og actionfilm for længst har indprentet i vores kollektive bevidsthed, kan diverse kommunikationsredskaber hurtigt forvandles til sprængfarlige våben. Alligevel var det både opsigtsvækkende, 90’er-agtigt og dommedags-futuristisk, da op mod tusindvis af personsøgere – der også kaldes ‘bippere’ på dansk – tirsdag eksploderede simultant hen over Libanon. Mindst ni mennesker meldes dræbt og yderligere knap 3.000 såret, hvoraf mange er medlemmer af den militante gruppe Hizbollah.

Det koordinerede bipper-angreb ses som den værste sikkerhedsbrist for Hizbollah i flere årtier. Gruppen bruger ellers netop bippere – som normalt er langt sværere at spore end mobiltelefoner – for at beskytte sine medlemmer mod attentatforsøg. De små eksploderende kommunikationskasser af modellen AR-924 bar klistermærker fra den taiwanesiske virksomhed Gold Apollo, men virksomhedens stifter Hsu Ching-Kuang har afvist, at Gold Apollo skulle have produceret dem. I stedet skulle bipperne være fremstillet og solgt af den ungarske virksomhed BAC Consulting.

Ifølge sikkerheds- og efterretningseksperter, som AP News har talt med, tyder meget på, at Hizbollah-bipperne har været installeret med en mindre sprængladning. Og ifølge både Hizbollah og amerikanske kilder peger pilen tilbage på Israel og efterretningstjenesten Mossad, som skulle have planlagt angrebet – sandsynligvis ved at have infiltreret bipper-forsyningslinjerne. Indtil videre forholder Israel sig tavs, mens Hizbollah har lovet at hævne eksplosionerne.

+ Imens har sundhedsministeriet i Gaza udgivet en liste med navne på 34.344 af de palæstinensere, som er blevet dræbt i israelske angreb i Gaza.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12