Interview
Er marsvæsner Musks nemesis?
Elon Musk vil efter eget udsagn sende mennesker til Mars inden for fire år. Men ifølge en af Danmarks førende Mars-forskere er rejsen til den røde planet belagt med tekniske og etiske problemer så astronomiske, at han måske bør genoverveje idéen.
Elon Musk er lige så travl, som han er magtfuld. Techmogulen ejer bilfabrikanten Tesla, satellitvirksomheden Starlink og den sociale medieplatform X, som han bl.a. bruger til at bedrive ivrig politisk kampagne for sin foretrukne præsidentkandidat Donald Trump. Men et af hans projekter er ifølge ham selv vigtigere end alle de andre: at få menneskeheden til Mars.
Idéen kan måske lyde som noget, man ved en fejl får sagt i en hashtåge. Men virkeligheden er, at Musk gennem sin rumfartsvirksomhed SpaceX vil sende en million mennesker til den røde planet med målet om at gøre menneskeheden til en mægtig, multiplanetær civilisation. Angiveligt med det noble formål at redde livet på Jorden: “Hvis der sker noget forfærdeligt på Jorden, menneskeskabt eller naturligt, vil vi gerne have en slags livsforsikring for livet som helhed,” sagde Musk på en konference i august. Paradokset er, at Musk faktisk risikerer at udslette livet på Jorden, hvis han sender mennesker til Mars. For måske vil de finde liv på planeten, som kan bære på farlige bakterier – det vender vi tilbage til.
For nylig kom Musk med en opsigtsvækkende opdatering på projektets tidsplan. Hans rumfartsvirksomhed SpaceX vil, hvis alt går efter planen, sende mennesker til Mars inden for fire år, skrev han på sin X-profil. John Leif Jørgensen, professor i rumfartsteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, mener mildest talt ikke, at planen er realistisk.
“Det sker ikke inden for fire år. Typisk når han kommer med sådan en udmelding, er det, fordi han skal bruge penge. Man kan sige meget om Musk, men han er forbandet god til at læse markedet. Han skal have sine aktionærer til at spytte i kassen, så han kan lave sit næste Starship,” siger John Leif Jørgensen.
SpaceX’s Starship er et faretruende og mistænkeligt falloslignende rumfartøj, der med sine 120 meter i højden kan give de fleste raketbyggere mindreværdskomplekser. Hvis der findes en raket på Jorden, som kan flyve til Mars, er det den. Men trods gentagne testflyvninger har Musk endnu ikke sendt et Starship i luften, som har virket efter hensigten. Og det er ikke blevet lettere af, at den amerikanske luftfartsmyndighed har forbudt SpaceX at lave opsendelser af Starship indtil november.
Ingen returbillet
Ifølge John Leif Jørgensen er problemerne med Starship en vigtig del af forklaringen på, at det bliver svært for Musk at holde tidsplanen for Mars-projektet. Men det er ikke det eneste bump på Mælkevejen. En af de største udfordringer ved at flyve til Mars er den altopædende stråling, som astronauterne vil blive ramt af, når de flyver forbi Jordens magnetfelt, omkring tusind kilometer oppe i rummet.
“Du kan forestille dig, at solen er ligesom en stor gryde, som hele tiden står og koger og udskiller damp. Fordi solen er så voldsom, bliver den damp lavet om til ioniserende stråling, som skyder biologisk liv i stykker,” forklarer John Leif Jørgensen.
Videnskaben har endnu ikke fundet en lovende løsning på at afskærme solvinden, og uden den beskyttelse vil astronauternes kroppe blive ædt op, inden de overhovedet er kommet halvvejs til planeten, vurderer professoren. Men selv hvis det lykkes besætningen at overleve solens stråler på vej til Mars, kan de sandsynligvis ikke komme tilbage til Jorden igen.
“Når man så kommer frem til Mars, så har du brugt det meste af brændstoffet. Og hvordan kommer man så hjem igen? Efter min mening er det hele fejlen i hans plan. Du kan måske få mennesker til Mars, men så skal du enten slå dem ihjel deroppe, eller også skal de blive der for evigt,” siger John Leif Jørgensen.
Livet står i vejen
De tekniske problemer ved projekt Mars kan virke uoverkommelige. Dog vurderer John Leif Jørgensen, at hvis investorerne bliver ved med at vise interesse, og den rette teknologi bliver udviklet, kan Musk realistisk set få mennesker til Mars inden for 10-15 år. Men under de tekniske udfordringer lurer et etisk problem, som er dybere end Musks pengepung: opdagelsen af liv på planeten. At der skulle være liv på Mars kan lyde som fjern science fiction. Men for nylig gjorde John Leif Jørgensen og hans kollegaer et fund, som peger på det modsatte.
John Leif Jørgensen er en del af den NASA-ledede forskningsgruppe, som har udviklet robotten Perseverance, der dagligt kører rundt i Mars’ røde ørkenlandskab og leder efter livstegn. Sammen med sine kollegaer på DTU har John Leif Jørgensen udviklet et måleinstrument, der sidder på robotten, ved navn PIXL, som kan skelne mellem fysiske og biologiske processer i planetens stenformationer. Ved hjælp af udstyret fandt robotten for et par måneder siden en stenformation med signaturer, som viser tegn på forhistorisk liv. Resultatet er endnu ikke blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Men professoren er ikke i tvivl. Opdagelsen viser, at der engang har været liv på Mars.
“Vi krydstjekkede og krydstjekkede. Vi kan ikke finde andre forklaringer end, at det her er liv, der er dannet på denne formation for 3,5-4 mia. år siden,” siger John Leif Jørgensen.
For 4 mia. år siden var der gunstige livsbetingelser på Mars, eftersom det var en våd planet med oceaner ligesom her på Jorden. Og livet, som måske opstod dengang, kan have overlevet.
“Her på Jorden finder vi i dag liv alle steder, hvor de tre livsbetingelser er til stede: vand, energi og salte. Livet har været enormt tilpasningsdygtigt. Så hvis der har været liv engang på Mars, så er det nok også deroppe endnu. Det ligger bare ikke der, hvor vi har kigget,” forklarer han.
Finder man liv på Mars, må Musk sandsynligvis aflyse sin mission. I hvert fald indtil forskere har undersøgt, hvilken slags liv det er. For der kan være tale om farlige bakterier, som, hvis de spredes til Jorden, kan slå menneskeheden ihjel. Og det vil USA og resten af verden formodentlig forsøge at forhindre. Omvendt kan de mennesker, som ankommer til Mars, risikere at slå det eksisterende liv på planeten ihjel ved at kontaminere de fremmede livsformer med vores egne bakterier. Som John Leif Jørgensen forklarer, åbner det op for en etisk hvepserede af astronomiske dimensioner:
“Der er et ocean af grimme spørgsmål, som skal afklares. Et er, at vi slår vores egne dyrearter ihjel herhjemme, men vi kan ikke tillade os at slå en hel planet ihjel. Elon Musk må bevise, at planeten ikke har noget liv, som han risikerer at slå ihjel, og måske går det hen og bliver det største problem for ham.”
/Claes Sørensen