Weekend den 27. september

USA giver 2,7 mia. dollars i militærstøtte til Ukraine.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil lægge loft på nikotinindhold i nikotinposer.

Danskere kan nu rejse til Kina uden et visum, oplyser Udenrigsministeriet.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil justere ordensbekendtgørelse, så elever bl.a. kan straffes med oprydning efter skoletid.

New Yorks borgmester Eric Adams retsforfølges for systematisk korruption.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu taler ved FN’s generalforsamling efter store protester.

Japans tidligere forsvarsminister Shigeru Ishiba bliver formentlig premierminister efter sejr ved regeringspartiets formandsvalg.

Hvis der er nogen, som har forstand på ledelse, så er det radiodirektør Klavs Bundgaard fra R8dio. Eller har han? Bedøm selv. Bundgaard (Kasper Nielsen) er gæst i den kommercielle radiokanals eget bogprogram ‘Bogstaveligt talt’ med Molly Balsby som vært. En time og 16 minutter.

Politiken har lavet et læseværdigt interview med den britisk-irakiske journalist Mona Chalabi, som giver den etablerede medieverden en velformuleret sviner: “Jeg kunne ikke være mere skuffet,” siger hun, da hun bliver spurgt ind til, hvordan journalistikken har det i dag. “Ideen om, at ens journalistik ikke har nogen indvirkning på verden, er diabolsk. Selv hvis målet er at informere mennesker, så tilpasser deres adfærd sig efter den information, de tager ind. Så jeg tror ikke på den frasigelse af ansvar, der ligger i at sige, at man bare beskriver tingene, som de er.”

I det epokegørende værk Ekstremernes Århundrede fra 1994 fortalte den britiske historiker Eric Hobsbawm historien om det 20. århundrede som en katastrofisk, ekstremistisk periode. The New Republic genbesøger bogen, som er unik i sin evne til at indlejre historiens store, abstrakte tendenser i forståeligt og fængende narrativ: “Hvis en klassiker er et værk, der fortsat er værd at læse både for, hvad det er, og for, hvad det fortæller os om den tid, det blev skabt i, fortjener Hobsbawms tekst denne status.”

Washington Posts udenrigskommentator Ishaan Tharoor opsummerer de seneste døgns møde i FN’s Generalforsamling i New York i sin klumme WorldView på dagen, hvor Israels premierminister Benjamin Netanyahu vil tale. Og som Tharoor skriver: “Netanyahu kæmper selv på flere fronter. Han ankom til New York, samtidig med at Israel har skruet op for sine bombardementer af formodede Hizbollah-mål i Libanon, en offensiv, der allerede har kostet hundredvis af libanesere livet, herunder kvinder og børn.” I andre lande ville han blive anholdt og sendt til Den Internationale Straffedomstol.

“Vi oplever medier, som udfører unuanceret, kildestyret journalistik, der kræver, at forskerne igen og igen må forsvare deres naturvidenskabelige metoder og viden i offentligheden på baggrund af subjektive holdninger hos mediernes kilder. Og vi oplever demonstranter ved foredrag, der forstyrrer til en grad, hvor foredrag må aflyses. Men der, hvor det går langt over stregen, er, når erhverv, interesseorganisationer og andre går efter personen fremfor bolden ved at anklage den enkelte forsker til eksempelvis Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Og så er der selvfølgelig de forskellige grader af tilsvining med påstande som uduelig og sindsforvirret til reelle dødstrusler. Sidstnævnte er som regel altid anonyme, men de politianmeldes konsekvent.” I en kronik hos Altinget går institutlederen for Ecoscience og direktøren for DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, begge fra Aarhus Universitet, i rette med Jyllands-Posten for tendentiøs dækning af en bundtrawl-rapport.

Borgerkrigen i Sudan har, siden den brød ud i april sidste år, kostet 150.000 mennesker livet. I en reportage i Dagbladet Information går journalisten Fritz Schaap helt tæt på den uhyggelige hverdag i den ruinerede kulturhovedstad Omdurman. Fortællingen tager udgangspunkt i en af byens vitale institutioner, der er med til at holde det nødlidende land i live: Suppekøkkenet. “Kvinden dypper øsen i en risgryde tre gange og fylder posen. Ali Saleh kigger træt på kvinden. ‘Suppekøkkenet,’  siger han, ‘har reddet mit liv.’”

Vi ved ikke, om vi skal grine eller græde – men Dansk Folkepartis studentermedhjælper fortjener utvivlsomt en lønforhøjelse.