Kære læser

Kom ind i kampen, moderate dansker

Lort. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nyttige idioter har naturligvis allerede været ude at latterliggøre de unge klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, som i dag kl. 12 indledte en sultestrejke for et opgør med animalsk produktion i landbruget. Som en skriver et sted i Facebooks dyb: “Nu er festivalerne i Danmark veloversået [sic] , så derfor har de stakkels unge valgt at sultestrejke for klimaet foran Borgen”. I kommentarfeltet kalder en anden dem for “hjernevaskede” og “mentalt forstyrrede” og ønsker for dem, at de må “dø af sult”.

Sådan nogle typer vil der altid være. Men de er totalt ligegyldige i den her sammenhæng; det er ikke dem, som Den Grønne Ungdomsbevægelse prøver at ramme med det, de selv kalder “den mest kraftfulde protestform, vi har tilbage”, efter at de har forsøgt sig med “alverdens lydige, kreative, dialogsøgende metoder”. Målgruppen for sådan en aktion er landets mainstream-medier og gennem dem den normale dansker, som måske ikke mindst takket være diverse lobbyorganisationers succesrige spin-kampagner gennem de seneste årtier ikke har gennemskuet, hvad der er fantasi, og hvad der er virkelighed, når det handler om landbrugets rolle i forhold til udledning af drivhusgasser.

Det kan virke lidt plat at hive den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King op af hatten i denne sammenhæng. Men det gjorde den britiske forsker og naturfredningsmand Charlie J. Gardner på det sociale medie LinkedIn, efter at det forleden kom frem, at to unge briter var blevet idømt henholdsvis 20 måneders og to års fængsel for at have kastet suppe på et maleri af van Gogh (der var beskyttet af glas). Mange mennesker vil formentlig på den ene side sige, at dommene er alt for hårde, men på den anden at de unge gør forkert i at tage den slags midler i brug.

Det er her, gamle Dr. King kommer ind i billedet med sit berømte åbne ‘Brev fra et fængsel i Birmingham’ i Alabama, hvor han var buret inde efter at have medvirket i ikke-voldelige demonstrationer mod racisme og racediskrimination i 1963. I en passage i brevet skriver King:

“Jeg må indrømme, at jeg de seneste år er blevet dybt skuffet over den hvide moderate. Jeg er næsten nået til den beklagelige konklusion, at [den sorte mands] største hindring på vejen mod frihed ikke er rådmanden fra White Citizens Council eller Ku Klux Klan-medlemmet, men den hvide moderate, som finder orden vigtigere end retfærdighed; som foretrækker en negativ fred, der er et fravær af spændinger, frem for en positiv fred, der er tilstedeværelsen af retfærdighed; som konstant siger: ‘Jeg er enig med dig i målet, men jeg kan ikke anerkende dine metoder og direkte handling’; som patroniserende bilder sig ind, at han kan bestemme tidshorisonten for andres frihed; som lever efter et mytisk tidsperspektiv; og som konstant råder [den sorte mand] til at vente på et ‘mere belejligt tidspunkt’. Overfladisk forståelse fra mennesker af god vilje er mere frustrerende end fuldstændig misforståelse fra mennesker af ond vilje. Lunken accept er meget mere forvirrende end direkte afvisning.”

Overfør det budskab til de unge klimaaktivisters aktion og spørg dig selv: Kunne det mon være mig, der skal komme ind i kampen her? Det er sådan set ligegyldigt, om du er 35 eller 100 år, om du bor i Gentofte eller på Lolland. Du behøver ikke sultestrejke – mindre kan også gøre det. En påvirkningskampagne i køen i supermarkedet? En hård udfasning af medisterpølse på matriklen? En støtteunderskrift til Den Grønne Ungdomsbevægelses sultestrejkeaktion?

De 11 unge klimaaktivister sultestrejker, fordi den såkaldte grønne trepart og de igangværende politiske forhandlinger om den grønne omstilling fuldstændig ignorerer et nødvendigt opgør med den animalske produktion i landbruget. Og hvorfor gør den det, når den nu er grøn? Fordi aftalens forhandlingsparter ud over regeringen bestod af Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening – og så lige Danmarks Naturfredningsforening som et grønt figenblad.

Klimarådet har anbefalet en drivhusafgift til landbruget på 1.500 kr. pr. ton CO2e. Lige nu forhandles der om en afgift på blot 120 kr. pr. ton. Det er ingenting. Industrien betaler 750 kr. pr. ton. Og som klimaaktivisten Elise Sydendal skriver på LinkedIn: “En lav afgift som denne vil ikke føre til den nødvendige reduktion i dyreproduktionen, som står for 85 procent af landbrugets udledninger og optager 80 procent af landbrugsarealet. Samtidig sikrer aftalen på ingen måde økonomisk støtte til selve omlægningen til et mere plantebaseret landbrug.”

Gør noget. Kom ind i kampen. /Oliver Stilling

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12