Lennart Nygren/Nf-Svd/Ritzau Scanpix
Fra tid til anden laver DR en journalistisk satsning, som truer med at løbe med hele dagsordenen – hos DR selv. Historien publiceres og pushes drypvist, så den kommer til at virke så stor og vigtig som muligt; man kan levende se for sig, hvordan en hær af mellemledere har lagt en sirlig udgivelsesplan, der skal sikre, at alle danskere kommer til at høre om det her. Pludselig skal alt handle om fx kræftpakker, ufrivillig barnløshed eller demens, rigtig gerne noget nært og sundhedsrelateret, som så mange som muligt har haft inde på livet. I den forstand er der faktisk noget opsigtsvækkende ved, at DR nu har kørt hele maskineriet i gang for en historie, der i stedet handler om de allermest privilegerede i samfundet: de få superrige, som bruger privatfly.
Ganske ukarakteristisk for public service-giganten, kan man med dokumentaren De superriges privatfly og den efterfølgende strøm af nyhedshistorier, som serverer dokumentarens pointer i mindre bidder – og giver anledning til at udsende kontinuerlige “Tophistorie”-pushbeskeder på DR’s nyhedsapp – faktisk fornemme noget så journalistisk sundt som en moralsk stillingtagen. Så direkte er DR jo ellers normalt kun, når det gælder om at kysse røv på kongehuset. Hvor er det dog klædeligt, at der denne gang bliver gået kritisk til magteliten. Også selvom hovedpointen – at privatfly minsandten er langt mere klimaforurenende end almindelige rutefly – sådan set ikke er en nyhed, men et sørgeligt faktum, vi har kendt til i årtier.
Okay, DR har da de “helt nye” beregninger, man har fået fra Morten Winther, seniorrådgiver og klimaekspert på Aarhus Universitet. Beregninger, som viser – surprise! – at privatfly har et langt, langt højere klimaaftryk. Nærmere bestemt er aftrykket i gennemsnit 17 gange så højt per passager på ni populære ruter ud af Danmark, som hvis man havde taget et normalt rutefly. Hertil kommer DR’s kortlægninger af, hvordan bl.a. Lego-familien flyver korte indenrigsture fra fx Billund til Odense, som var der tale om almindelige taxature. Spædet til med den detalje, at privatfly minsandten er fritaget fra den nye flyafgift, som “almindelige” danskere skal betale efter nytår – hvilket vækker minder om den lukrative nulmoms-ordning, milliardærer med privatfly i forvejen kan (globalt op)varme sig ved.
Selv har vi nok mest bidt mærke i det lille interview, DR har lavet med Kristian Steensen Nielsen, adjunkt på CBS, der meget godt illustrerer, hvorfor privatflyhistorien – uanset hvor lidt overraskende den virker – stadig er påfaldende vigtig at få ud til den “gennemsnitlige” dansker, altså DR’s kernemålgruppe. Steensen Nielsen bemærker, hvordan vi generelt “undervurderer det rigtig meget”, når vi skal anslå, hvor meget CO2 landets rigeste faktisk udleder. “Måske fordi man ikke er helt sikker på, hvordan livsstilen er blandt den rigeste procent i Danmark”. Mens den “gennemsnitlige dansker” ifølge Energistyrelsen udleder 11 ton CO2 årligt, udleder den rigeste ene procent af danskere i gennemsnit 93 ton CO2 årligt. Bliver vi bedt om at gætte, hvor meget de rige udleder, skyder et flertal af danskerne dog på, at det blot må være 15 ton. Vi aner simpelthen ikke, hvor ulige fordelingen er. De ultrarige lever i en klimaforurenende virkelighed, vi knap nok kan forestille os. Og de griner hele vejen i privatflyet.
Problemet med at diskutere ulighed er da også, hvor svært det faktisk er at begribe, hvor store formueafstandene kan være. Vi mennesker er bare ikke bygget til at forstå forskellen mellem en million og en milliard. Hvilket hurtigt kan føre til logisk kortsluttende argumenter såsom, at de ultrarige vel må have gjort sig fortjent til deres rigdomme gennem hårdt arbejde; at det bare er retfærdigt, hvordan der fordeles ud fra risikovillighed og (tids)investering; hvordan det blot er et udtryk for misundelse, når de rige klandres for deres formuer; og at det faktisk er berettiget, når de tager privatfly, da deres tid er mere værd – ja, måske er de faktisk mere værd?
Tag en vilkårlig milliardær som Jeff Bezos, der har en anslået personlig formue omkring 210 mia. dollars. En hurtig servietberegning viser, at hvis man tjente 7.000 dollars – altså små 50.000 kr. – i timen, ville det stadig tage 3.424 år at indhente ham. Og det er vel at mærke uden at tage højde for, at Bezos’ formue selv stiger så meget som otte mio. dollars i timen – hvilket reelt gør, at den aldrig vil kunne indhentes. Svarer Bezos’ bidrag til verden til non-stop-arbejde i mindst 3.424 år? I en evighed? Har han, hånden på hjertet, gjort sig fortjent til alle de penge?
Den frustrerende kendsgerning er, at ulighed og klimakrise formodentlig kunne løses med et fingerknips, hvis blot vi turde beskatte milliardærer behørigt; hvis vi fx lyttede til Thomas Piketty, og indførte en skat for de ultrarige på 80 pct. – hvilket stadig ville efterlade dem med langt flere penge, end de nogensinde ville kunne nå at bruge. I stedet må vi finde os i diverse søforklaringer fra bl.a. Lego, Jysk og Bestseller om, hvordan de skam er meget bevidste om deres brug af privatfly og forsøg på samtidig at være klimavenlige. For slet ikke at tale om alle de besynderlige forsvarsskrifter for milliardærerne. Sådan et leverede chefredaktør på Finans Simon Bendtsen eksempelvis med et LinkedIn-opslag om, at DR vælger “at bruge kræfterne på 14 privatfly for at piske en stemning op om hykleri hos Danmarks rigeste. Trist.”
Trist? Men… hvis ikke vi skal bruge kræfterne på Danmarks rigeste – som vitterligt har midlerne til at løse nærmest alle samfundsproblemer – hvad skal vi så? Hvis ikke vi må blive forargede over, at mængden af privatfly fortsat stiger, hvad så? Hvorfor denne servilitet over for de ultrarige, som lever i en helt, helt anden virkelighed – og som i Nordic Waste-milliardæren Torben Østergaard Nielsens tilfælde fx har vist en forbløffende ligegyldighed over for sit eget medansvar? Opløftende nok gik mange faktisk i rette med Simon Bendtsens fodslæberi på LinkedIn (der skal ellers normalt meget til, før stemningen bliver så dårlig derinde). Måske er tålmodigheden faktisk ved at slippe op, når det gælder klimakrisens uligheder. DR må meget gerne fortsætte sine kritiske overflyvninger så længe som overhovedet muligt. Selv mener vi selvfølgelig, at privatfly bør forbydes. /David Dragsted