Manuel Orbegozo/Reuters/Ritzau Scanpix
Albert Camus talte om at finde mening gennem en omfavnelse af tilværelsens absurditet, hvilket han senere skulle uddybe i Oprøreren med den væsentlige tilføjelse, at meningen jo også kan komme, hvis man kæmper for menneskelig værdighed. Imens har man i religionsfilosofien talt om credo quia absurdum, der nogenlunde kan oversættes til “netop fordi det er absurd, tror jeg dette”.
I modsætning til Camus’ humanisme virker sidstnævnte så som en ret dårlig måde at gå til verden på – for man kan hurtigt ende som en anden Ditte Okmann og kolportere rabiate rablerier uden mening og sammenhæng, hvis man ellers glemmer den sunde skepsis og ordentligt researcharbejde. At verden føles stadig mere absurd, med en Trump-fyldt mediestrøm, der føles som en forskruet parallelvirkelighed, stiller nemlig nogle hårde krav til ens tro på, ja, alt.
Lad os tage et lille eksperiment: Hvis vi nu siger, at milliardær og Facebook-stifter Mark Zuckerberg er sprunget ud som musiker og nu har udgivet en coverversion af T-Pains “Get Low”, som han vel at mærke har indspillet sammen med T-Pain under kunstnernavnet Z-Pain, og at det er tænkt som en romantisk gave til Zuckerbergs kone Priscilla Chan, er din umiddelbare respons så:
- At løbe skrigende bort i dyb eksistentiel smerte.
- Straks at åbne Spotify og søge på Z-Pain.
Uanset hvad du vælger, har vi alle tabt, for selvfølgelig har Mark Zuckerberg udgivet en coverversion af “Get Low”. Hvorfor ikke? Ord kan alligevel ikke længere indfange, hvor bizar hverdagen er blevet: Eller som T-Pain så malerisk synger: “Brrum-dum-dum/ Dum-duh-dum, duh-dum, dum, dum”.
Og så alligevel. For der findes stadig små åndehuller på internettet; og det mærkelige er, at satirenyhedssiden The Onion måske er et af de mest virkelighedsnære. Sidens outrerede joke-historier, der lige så godt kunne være ægte, rummer i hvert fald en sandhed, mange andre medier kan have forbløffende svært ved at ramme. Som når The Onion ved nye skoleskyderier i USA simpelt og sarkastisk skriver: “’Ingen måde at forhindre dette på’, siger den eneste nation, hvor dette sker regelmæssigt.”
Nu har The Onion så været på spil igen, for satiremediet har købt konspirationsteoretikeren Alex Jones’ hjemmeside Infowars på tvangsauktion. Den er god nok; det er ikke bare en The Onion-historie (selvom The Onion også har lavet en ret forrygende historie på det).
Med opbakning fra familierne til ofrene fra Sandy Hook-skoleskyderiet, som har sagsøgt Alex Jones langt ind i helvede, vil The Onion forvandle Infowars til en selvparodi, der skal gøre grin med “mærkelige internetpersonligheder” som fx Alex Jones – og derudover reklamere for nonprofit-organisationen Everytown for Gun Safety, der kæmper for en mere rationel våbenlovgivning i USA. Ben Collins, der er adm. direktør for The Onions moderselskab Global Tetrahedron, forklarer smukt hvorfor:
“Vi tænkte, at det ville være en hysterisk sjov joke […] Det her bliver vores modsvar til en verden uden rækværk, hvor der ikke længere er nogen, der holder vagt, og hvor alting er lidt vanvittigt”.
Ja! Vi har brug for langt flere af den slags absurde oprør, der bunder i en dyb humanisme. Og som måske kan belyse, hvor uværdigt det bliver, hvis vi fx snarere tror blindt på Google Translate i noget så livsafgørende som kommunal sagsbehandling – eller på, at techmoguler som Mark Zuckerberg ikke har tænkt sig at finde nye lavpunkter for menneskeheden, hvis det kan give lidt ekstra engagement og reklamekroner. Get low, get low, get low. /David Dragsted