G20 og dets gavtyve

Selvom størstedelen af dem end ikke har gidet troppe op i Baku, har de heldigt nok fundet tid til at komme til solrige Rio de Janeiro i Brasilien. Statsledere fra 19 af verdens rigeste lande (og EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen) er mandag og tirsdag samlet til det årlige G20-topmøde, hvor en lang række internationalt sprængfarlige emner er på dagsordenen – og endnu flere dilemmaer vil blive drøftet i korridorerne (hvem gad ikke overhøre en improviseret omgang Mads & Monopolet med fx Xi Jinping, Keir Starmer og Giorgia Meloni).

Lad os tage en hurtig gennemgang af nogle af de vigtigste samtaleemner:

Trump. Den store joker i snart sagt alle drøftelser i Brasilien er selvsagt manden, der til januar indtager Det Hvide Hus – og som statslederne ved G20-topmødet derfor også snart skal tackle. Trump er allerede i fuld sving med at sætte det værst tænkelige ministerhold, og frygtes derudover at ville gøre alvor af sine opsigtsvækkende toldplaner, som kort sagt vil kickstarte en international handelskrig. Det er alt andet lige noget, G20-lederne formodentlig kan blive enige om at ville undgå for enhver pris.

Milei. Hvis det da så ikke var fordi, der også var en Trump-sympatiserende joker til stede ved forhandlingsbordet i Rio de Janeiro: Argentinas populistiske præsident Javier Milei, som man aldrig rigtigt ved, hvor man har. Milei forventes at ville sætte en kæp i hjulet på G20-topmødets sluttekst, som værtslandet Brasilien bl.a. meget gerne vil have skal handle om en global skat mod de superrige. Interessant nok har Frankrigs præsident Emmanuel Macron dog iscenesat sig selv som en slags Milei-hvisker, der kan tale den argentinske motorsavs-mand lidt til fornuft. Hvilket Macron har en tydelig bagtanke med.

Mercosur. Efter mange, mange års forhandlinger er en stor frihandelsaftale mellem EU og Mercosur – en sydamerikansk handelsblok der har Brasilien, Argentina, Paraguay, Uruguay og Bolivia som medlemmer – nu meget tæt på at blive vedtaget. Kort sagt skal aftalen fjerne de fleste toldbarrierer mellem EU og de sydamerikanske lande, så EU fx kan sælge flere biler, og Mercosur-landene kan sælge mere oksekød. Særligt sidstnævnte perspektiv har dog fået de franske landmænd til at true med høtyve og traktorer, ligesom Macron og Frankrig har gjort sig til udtalte modstandere. Planen er øjensynligt, at Macron vil bruge Milei til at kuldsejle handelsaftalen i 11. time – selvom EU ikke umiddelbart ser ud til at ville lade sig bremse.

Klimakrisen. Apropos biler og oksekød spiller klimaet selvfølgelig også en rolle ved G20-topmødet. Ikke mindst nu, hvor COP29-forhandlingerne kører parallelt, og pt. ser ud til at blive en sort dødssejler (utroligt, at de 1.773 lobbyister fra fossilindustrien i Baku ikke kan hjælpe). Netop det har fået FN’s klimachef Simon Stiell til at råbe op om, at G20-landene bliver nødt til at tage deres ansvar mere alvorligt, og finde frem til en model, der kan give flere penge til de fattige lande, der vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne. Umiddelbart tyder det dog ikke på, at G20 vil blive nogen udpræget grøn fest – heller ikke selvom Brasiliens præsident Lula vil gøre sit til, at der bliver talt klima – for Brasilien skal også være vært ved næste års COP30.

Mellemøsten. Intet internationalt topmøde uden rødglødende snakke om situationen i Mellemøsten. Noget nyt vil dog næppe komme på bordet – heller ikke selvom selveste paven nu opfordrer til undersøgelse af, om Israel begår folkemord i Gaza.

Ukraine. Tilsvarende vil krigen i Ukraine være svær at komme uden om, omend G20-topmødet næppe vil gøre meget fra eller til. Dog vil det sandsynligvis blive diskuteret, at USA’s præsident Joe Biden som afskedsgave nu har givet Ukraine lov til at bruge amerikanske langdistancemissiler til at ramme mål i Rusland. For er det en rød linje, der bliver overtrådt – eller rettidig omhu før Donald Trump kommer til magten? Som reaktion har Tysklands kansler Olaf Scholz allerede talt i telefon med Vladimir Putin med en opfordring til at finde frem til en “retfærdig og vedvarende” fredsaftale. Hvilket han så kan forsøge at forklare til sine G20-kolleger, før det er tid til caipirinhaer på Copacabana.

/David Dragsted