Nyhedsanalysen
En forsvindingsfabel
“Når jeg lukker øjnene, mindes jeg indimellem vores lejlighed og bogreolerne. Jeg kan se mine bøger for mig og mærke fingrene løbe over ryggene, og jeg ved lige præcis, hvor en bestemt titel står,” siger den russiske eksildigter og -essayist Maria Stepanova, der netop har udgivet bogen Forsvindingsnummer, til Informations Bodil Skovgaard Nielsen på et hotel i København: “Jeg har en gammel vane fra før invasionen med at tænke logisk, og den er svær at slippe af med. Min fornuftssans sagde mig, at Putin ikke ville invadere Ukraine, fordi det virkede så skørt, uden logik og på en måde selvdestruktivt. Men det gjorde han. Og efter det er jeg ikke længere sikker på, at min logik virker.”