Nyhedsanalysen
Sudan er i knæ
Hvad med Sudan? Spørgsmålet er presserende. 11 millioner fordrevne sudanesere, de fleste internt. Mediet Globalnyts Søren Steensig har talt med to forskere, der følger nøje med i den absurde og tragiske borgerkrigs udvikling – Maram Mahdi fra Institute for Security Studies i Addis Ababa og professor Munzoul Assal fra Khartoum Universitet. Det er ikke opløftende. “I sidste ende er vi vidne til et tydeligt eksempel på realpolitik og den nye multipolære orden i international politik. Det betyder formentlig, at krigen vil blive forlænget,” siger Mahdi med henvisning til, at Rusland har blokeret en resolution om våbenhvile i FN’s Sikkerhedsråd.
+ Dokumentar hos Al Jazeera: ‘Kan borgerkrigen i Sudan stoppes?‘ (27 min.)