Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmark er det land, der aktivt gør allermindst for ligestillingen.
Sådan kunne en alternativ overskrift lyde på den rapport, som EU’s ligestillingsagentur EIGE netop har udgivet tirsdag formiddag. Tager man ministerhatten på, står det dog ikke helt så galt til: Efter sidste år at have ligget nummer tre på den europæiske ligestillingsindsats, er Danmark rykket et fornemt skridt frem – nu til en andenplads som det næstmest ligestillede land i EU. Danmark er et godt sted ikke at være mand.
Et af fremskridtene skyldes, at flere og flere mænd begynder at bevæge sig ind på omsorgsarbejdets domæne. Konkret har flere mænd de seneste 15 år fået eller taget del i ansvaret for børnepasningen. Den største fremgang skal imidlertid findes politisk: Det er blevet nemmere for kvinder at få adgang til og fastholde magtpositioner.
Når årets indeks alligevel er noget mere alarmerende, skyldes det Danmarks udvikling set over flere år: “Det eneste land, hvis score er faldet på længere sigt, er Danmark – med 3 point siden 2010,” lyder den kontante konklusion fra EIGE, der hvert år måler og evaluerer europæiske regeringers indsats for at fremme ligestillingen.
Danmarks placering er ganske enkelt “flattening”, udjævnet, stagnerende. Hvor lande som Spanien og Tyskland drøner derudad, står Danmark mere eller mindre stille. Den høje placering overskygges af de andre landes bevægelser op og ned ad rangstigen.
Toppen virker sløvende
Danmark er altså reelt det eneste land, hvor ligestillingen på den lange bane bliver forsømt. Det gælder særligt uligheden i sundhed, hvor Danmark har oplevet “en af de mest signifikante” tilbagegange “på tværs af alle medlemslande”. Dernæst overgås Danmark kun af Finland for det mest kønsopdelte arbejdsmarked i hele EU, hvor kun hver tiende mand arbejder som eksempelvis lærer eller pædagog.
Alle de her tal sætter ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) på prøve. Men i stedet for at sætte nye og mere ambitiøse mål, der skal vende udviklingen, er han godt fire måneder inde i sin stilling ved at opløse grundlaget for andenpladsen yderligere: Uden større opmærksomhed blev et nyt lovforslag tredjebehandlet og dermed vedtaget i sidste uge – fra årsskiftet fjernes en række ligestillingskrav, hvilket betyder, at offentlige myndigheder og virksomheder kun sjældnere skal indberette måltal for kønssammensætninger i bl.a. bestyrelser, mens ligestillingsredegørelser helt afskaffes.
EIGE-direktør Carlien Scheele fremhæver ellers det at sætte og evaluere sine mål som det afgjort vigtigste værktøj for at sikre ligestilling: “Ud over at se på resultaterne i ligestillingsindekset skal man forstå, hvad der foregår bag de officielle tal og så faktisk holde de andre ministerier ansvarlige. Vend tilbage til dem og bed dem om at rapportere tilbage,” sagde hun til Føljeton, da Heunicke fik ligestillingsporteføljen.
Heunicke kalder det dobbeltarbejde og bureaukrati. Ræsonnementet: Når redegørelserne er væk, bliver der mere tid til det egentlige arbejde.
Læser man høringssvarene fra de institutioner, der er blevet bedt om at kommentere forslaget, er indtrykket et andet. Stort set alle – fra Akademikerne til Djøf, og således også organisationer, der ikke har køn som det primære fokus – bruger ord som “bekymrende” og “problematisk”. Samtidig bider Institut for Menneskerettigheder mærke i en af de mere overraskende mellemregninger i lovforslaget: “Ministeriet finder, at borgerne i høj grad og løbende kan orientere sig om offentlige myndigheders m.v. arbejde med ligestilling via myndighedernes respektive hjemmesider, og at den digitale udvikling derfor har begrænset behovet for en samlet redegørelse hvert tredje år.”
Med andre ord: Fordi man kan slå myndighedernes arbejde op på internettet, er der ingen grund til at gøre status.
Instituttet bemærker, at det uden redegørelserne kan blive “vanskeligere” at følge ligestillingsarbejdet – og har med god timing offentliggjort en anden undersøgelse, der bekræfter den pointe: Over halvdelen af danskerne kan ikke nævne en eneste menneskerettighed – eksempelvis har hver tiende aldrig hørt om religionsfrihed, selvom Danmark er et af de mest gennemdigitaliserede lande, og man jo ellers har alle muligheder for at undersøge tingene selv.
Men det er ambitionen for den nye minister: Arbejdet for ligestilling er noget, man skal google sig til. /Emma Louise Stenholm