Nyhedsanalysen
Knap så beskedent
Egentlig er det lidt mærkeligt, at den Meta-ejede beskedtjeneste WhatsApp aldrig har vundet større indpas herhjemme. I hvert fald med tanke på, at WhatsApp har cirka to mia. daglige brugere på verdensplan, og er blevet fuldstændig essentiel for folks daglige liv i fx Brasilien, Mexico, Indonesien og Indien. Som mediet Rest of World fortæller, er Meta-ejer Mark Zuckerberg dog heller ikke færdig med at udvide og udbrede beskedtjenesten – så hvem ved, hvad der kan ske på sigt: “For Meta, som har presset hver en cent ud af Facebook og Instagram, repræsenterer WhatsApp en potentielt enorm og stort set uudnyttet mulighed.”