Emilie Lærke/Ritzau Scanpix
Er Morten Messerschmidt en fin fyr, en charmerende fætter, en guttermand, som man gerne hyggesludrer med over et godt glas vin? Det er der en del mennesker i underholdningsbranchen, som lader til at synes. Der er muligvis noget afvæbnende og sympatisk over Messerschmidt, når man møder ham på tomandshånd. Måske er det en social akavethed, som nogle kan genkende i sig selv. I hvert fald bliver folk ved med at blåstemple ham.
Blåstemple, ligefrem? Jo, det er at blåstemple den 44-årige formand for Dansk Folkeparti, når man inviterer ham indenfor i underholdningsprogrammer eller stiller op i hans egne shows. Fx hans personlige hyggenygge-podcast ‘Ikke et ord om politik’, hvor han det seneste år har haft besøg af gæster som Ghita Nørby, Anders Lund Madsen, Brian Holm, Stig Rossen, Adam Price, Hella Joof, Rasmus Bruun, Bubber, Annette Heick, Magnus Malling og Jes Dorph Pedersen, for blot at nævne et par håndfulde.
Det er fint og sjovt og hyggeligt med de her samtaler – men kun lige indtil den offentlige og racismedømte figur Morten Messerschmidt åbner munden og åbner for sit lager af afstumpet lort, som han fx gjorde på Elon Musks sociale medie X, da det søndag stod klart, at Syriens diktatorregime var faldet: “I Danmark er der 45.121 syrere. De kan forhåbentlig snart rejse hjem til Syrien, hvor den diktator, de flygtede fra, ikke længere regerer. Foruden at hjælpe med genopbygningen af landet, vil det også hjælpe gevaldigt på voldtægtsstatistikerne herhjemme,” skrev Messerschmidt.
Hvad gør Messerschmidts ikke-racistiske venner i underholdningsindustrien, når de ser sådan noget? Højst sandsynligt ingenting ud over at trække på skuldrene over ‘Morten being Morten’. De bliver nyttige idioter, for naturligvis er ‘Ikke et ord om politik’ politik. Og hvis vi ikke bliver ved med at bruge energi på at slå ned på løgnagtige, bevidst chokerende udsagn som det om voldtægtsstatistikkerne, så siver det ud i vores sprog og tanker og samfund og bliver acceptabelt.
Alle har et personligt ansvar her – ikke bare medier, politikere og ‘kendte’. Det står ikke skrevet i granit, at det danske samfund skal blive mere og mere kynisk og følelseskoldt. Socialdemokratiet har de seneste mange år gjort sit for at skubbe Danmark i den retning. Hvor man kunne have modarbejdet racisme og manglende empati over for eksempelvis folk, der er flygtet hertil fra krigszoner, har man valgt at iføre sig skjorter i brune nuancer og give afstumpetheden vind i sejlene. Det virkede: Socialdemokratiet smadrede Dansk Folkeparti og fik regeringsmagten.
Flere politikere har allerede været ude at sige, at nu, hvor Syriens præsident Bashar al-Assad er blevet væltet, og 14 års borgerkrig er slut, så kan alle syrere med midlertidig opholdstilladelse i Danmark “rejse hjem”. Udlændingeminister Kaare Dybvad (S) udtaler til DR, at han håber, at mange syrere vil tage imod repatrieringsstøtte og frivilligt forlade landet. Og som han tilføjer: “Hvis det var mig, der var i den situation, og Danmark havde været i krig, så ville jeg vende hjem til mit eget land.”
Jamen, helt sikkert, Kaare. I statsministerens spørgetime i Folketinget tirsdag blev Mette Frederiksen (S) spurgt, om hun synes, at syrere med flygtningestatus bør vende hjem. Hun svarede, at når vilkårene i ens hjemland forandrer sig, sådan som vi har set i Syrien, så “har jeg en tro på og opfordring til, at man vender tilbage til sit land og hjælper med at genopbygge det”. Hun tilføjede, at “det ville jeg selv gøre”.
Jamen, helt sikkert, Mette. Og her er vi tilbage ved empatien, som langsomt forsvinder. Måske er folk som Dybvad og Frederiksen i virkeligheden også et symptom på den stigende kynisme. Der er ikke meget, der tyder på, at Mette Frederiksen skulle være i stand til at sætte sig i en politiske forfulgt flygtnings sted. At rejse hjem til Syrien er ikke som at rejse hjem til Aalborg.
En anden ting er, at de mange syrere, som Danmark har taget imod under Syriens borgerkrig, i dag varetager ufaglærte jobs, som det vil være stort set umuligt at finde afløsere til. Syrerne “er en afgørende, nødvendig brik”, fordi de “udfylder nogle af de stillinger, som vi har ekstremt svært ved at få besat herhjemme i Danmark,” siger Jeppe Møller-Herskind, vicedirektør i Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, til DR.
Vi har med andre ord brug for syrerne. Mange er faldet til, er blevet integreret, assimileret og har taget uddannelser her.
Desuden kan vi ikke bare deportere dem. Til Berlingske udtaler lektor Peter Starup, at det er tvivlsomt, om syrerne i Danmark reelt kan og vil rejse tilbage, eftersom de har opbygget stor tilknytning til Danmark og ifølge Menneskerettighedskonventionen er sikret “retten til familieliv”. “Det kan ikke lade sig gøre at inddrage opholdstilladelser for en større andel af syrere. Det kommer ikke til at ske. Nu skal man først undersøge, hvordan det spænder af i Syrien. Dernæst skal Flygtningenævnet lave prøvesager for syrerne. Det kan også strække sig over flere år,” siger han. /Oliver Stilling