Musks ufede ferie

Juleferien og nytåret giver tid til fordybelse, familiehygge og indtagelse af gløgg og kransekage i varierende mængder. Medmindre man er verdens rigeste mand; i så fald gælder det åbenbart snarere om at forsømme sine mindst 12 børn og fem virksomheder til fordel for ketamin-fyldte onlineslagsmål med MAGA-facister, at blande sig i det tyske valg ved at omfavne højreekstreme AfD, gøre det samme i Storbritannien ved at kysse Brexit-bagmanden Nigel Farages hånd, kunstigt booste en tvivlsom kryptovaluta ved at lege racistisk edgelord-gamer fra 4chan og desuden at blive bekræftet hytteboer ved Donald Trumps golfresort Mar-a-Lago.

Nej, Elon Musk kan dårligt siges at have fundet fred i feriedagene. I stedet har den 53-årige sydafrikaner nok engang bevist, at han ikke bare agter at agere skyggepræsident i USA, men også har kurs mod verdensherredømmet i bedste James Bond-skurkestil. Eller rettere: at han øjensynligt har i sinde at udbrede sin politiske indflydelse i Europa, med Tyskland som det første åbenlyse stop på vejen. Hvis 2024 føltes som et uforståeligt og mareridtsinducerende lystspil, kan 2025 sagtens blive endnu vildere og langt mere dystopisk.

Bedst som Musk havde fået understreget sin egen nyfundne magt i det republikanske parti ved at sætte en kæp i hjulet på et lovforslag, der skulle afværge en såkaldt government shutdown før jul, begyndte mangemilliardæren pludselig at tweete yderst positivt om AfD – til manges udtalte forundring. De febrilske tweets blev fulgt op af et debatindlæg i den tyske avis Die Welt, hvori Musk argumenterer for, at det kontroversielle højrepopulistiske parti med nynazistiske rødder – hvis ungdomsfaktion direkte er blevet klassificeret som ekstremistisk af den tyske efterretningstjeneste – er det eneste rigtige valg for Tyskland, og desuden ikke er så ekstremt igen.

Meget forventeligt er Musks AfD-indblanding, der kommer få måneder før tyskerne skal til valg, blevet fordømt fra flere fronter i Tyskland. Friedrich Merz, kanslerkandidaten fra kristenkonservative CDU/CSU, mindes fx ikke “et sammenligneligt tilfælde af indblanding i et allieret lands valgkampagne i det vestlige demokratis historie”, mens Olaf Scholz i sin formodentlig sidste nytårstale som kansler følte sig nødsaget til at understrege, at valget hverken må eller skal afgøres af “ejere af sociale medier”.

Virakken understreger blot den bizarre og ligefrem tiltagende magt, Elon Musk synes at nyde. Med uanede ressourcer i den ene hånd, og det sociale medie X i den anden, fremstår Musk som en imponerende højlydt oligark, der ligefrem formår at overdøve Donald Trump. Ja, som historiker Timothy Snyder også siger til The Guardian, vækker situationen på sin vis minder om 90’ernes Rusland, hvor den aldrende præsident Boris Jeltsin “var omringet af yngre, mere aktive og mere ambitiøse oligarker”. Selvom forholdet lynhurtigt kan knække, vil Trump nemlig gerne have de penge, Musk kan blive ved med at tilbyde.

Tålmodighed er dog ikke noget, der kendetegner hverken Donald Trump eller Elon Musk. Hvilket også kan forklare, hvorfor Musk allerede nu har travlt med at se ud over USA’s egne grænser. Om ikke andet giver det en politisk backup-plan, hvis verdens rigeste mand alligevel bliver persona non grata i MAGA-land. Hvilket er langt fra utænkeligt: Bedst som Musk har skrevet et AfD-venligt debatindlæg i Die Welt, er han samtidig kommet for skade at sige, at USA har brug for mere højkvalificeret udenlandsk arbejdskraft – hvilket direkte kolliderer med den hårdnakkede anti-immigrations-ideologi, som gamle Trump-støtter som Steve Bannon har været med til at udbrede.

Resultatet er optræk til en mulig MAGA-borgerkrig, der snildt kan nå at eksplodere før Donald Trump officielt er blevet svoret ind som præsident. Men så længe krigen finder sted på X, kan den også udspille sig på Elon Musks præmisser. Og hvis alt andet fejler, kan han jo altid gå i gang med at smadre demokratiet andre steder i verden. /David Dragsted