Meta eller MAGA?

Milliardærer elsker tilsyneladende envejskommunikationenen på deres egne medier. Mens Elon Musk tweeter – suk, X’er? – cirka en gang i timen døgnet rundt, lagde hans medmilliardær Mark Zuckerberg forleden en video op på Facebook og Instagram.

Her præsenterede han Metas nye linje for virksomhedens sociale platforme: Mindre faktatjek og mere hadtale.

Meta vil afslutte sit samarbejde med uafhængige faktatjekkere, der begyndte kort efter det amerikanske valg i 2016; dengang som en reaktion på kritikken af udbredt misinformation på Facebook. Inspireret af det sociale medie X vil faktatjek blive erstattet af de såkaldte community notes, hvor mediets (tilbageværende) brugere kan tilføje kontekst og rettelser til andres opslag.

Derudover vil techgiganten reducere indholdsmoderationen. Eller som Zuckerberg selv siger, vil man “fjerne en masse restriktioner på emner som indvandring og køn, der bare er ude af trit med mainstreamdiskursen.” Ifølge techmediet Wired har Meta allerede tirsdag opdateret sine såkaldte fællesskabsregler, altså de konkrete retningslinjer, der dikterer, hvilket indhold, der er og ikke er tilladt på Metas platforme. De ændrede retningslinjer tillader for eksempel “påstande om psykisk sygdom eller abnormitet, når de er baseret på køn eller seksuel orientering, i betragtning af den politiske og religiøse diskurs om transkønnethed og homoseksualitet.”

Endelig vil techgiganten flytte en række ansatte – mere specifikt dem, der er ansvarlige for tillid, sikkerhed og indholdsmoderering – fra Californien til Texas (et sted, hvor der ifølge Zuckerberg er mindre grund til bekymring for partiskhed). Her ville en faktatjekker nok påpege, at man ikke nødvendigvis er neutral og objektiv, bare fordi man befinder sig i den republikanske delstat Texas frem for Californien.

Ændringerne er trådt i kraft i USA, mens Meta oplyser til Politico, at de ikke umiddelbart har planer om at skaffe sig af med de uafhængige faktatjekkere i Storbritannien og EU.

Europæiske regler

Ifølge Mark Zuckerberg skal ændringerne reducere “censur” og “genoprette ytringsfriheden”. I den fem minutter lange video nåede Zuckerberg da også at anklage EU for at institutionalisere “censur” gennem et “stadigt stigende antal love.” En anklage, som Europa-Kommissionen afviser.

“Metas tidligere linje nærmede sig den europæiske model, som følger af Digital Services Act (EU’s forordning om digitale tjenester, red.), der kræver, at platforme skal forholde sig til både ytringsfriheden og andre rettigheder som f.eks. beskyttelse af minoriteter. Men nu løber Meta den anden vej,” siger forskningsleder ved Institut for Menneskerettigheder og medlem af Dataetisk Råd Rikke Frank Jørgensen til Føljeton.

Jørgensen understreger, at der skal være transparens omkring, hvordan man afvejer ytringsfrihed og andre rettigheder. De nye – løsere – rammer for ytringsfrihed kan ifølge Jørgensen være på bekostning af andre grundlæggende rettigheder.

“Meta er tidligere blevet kritiseret for at gøre rammerne for den offentlige debat uigennemskuelige. På den ene side for at skabe et komplekst system af politikker, der kan være for indgribende over for ytringsfriheden. Og omvendt for ikke at tage et stort nok ansvar for indholdet på sine platforme.”

Når Meta opererer i Danmark og resten af Europa, er techgiganten fortsat underlagt Digital Services Act, der trådte i kraft i 2022. Men ifølge Jørgensen sætter Metas nye linje ekstra hårdt pres på håndhævelsen af Digital Services Act.

Milliardærklubben

Zuckerbergs timing er langt fra tilfældig, hvilket techmilliardæren heller ikke lagde skjul på: “Det seneste valg føles som et kulturelt vendepunkt i retning af at prioritere ytringsfriheden igen. Så vi vil vende tilbage til vores rødder og fokusere på at reducere fejl, forenkle vores politikker og genoprette ytringsfriheden på vores platforme.”

Den seneste uge har Meta ligeledes udnævnt den republikanske lobbyist Joel Kaplan som chef for global politik, mens Trump-tilhænger Dana White, der står bag Ultimate Fighting Championship (UFC), bliver medlem af virksomhedens bestyrelse.

Den kommende præsident Donald Trump – der så sent som i sommer truede Zuckerberg med en livstidsdom i fængselet – synes godt om den nye udmelding. “Helt ærligt, jeg synes, de er kommet langt – Meta, Facebook, jeg synes, de er kommet langt,” sagde han tirsdag og bemærkede, at ændringen “sandsynligvis” var en reaktion på hans trusler.

Med sit seneste træk tilslutter Zuckerberg sig altså ikke bare gruppen af milliardærer, der har haft travlt med at møve sig ind i varmen hos Trump med pilgrimsrejser til Mar-a-Lago og pæne donationer til den forestående indsættelsesceremoni. Han hæver også indsatsen. /Emilie Ewald