En mand til Grønland – indtil sommer

På Tønder Kirkegård er det forbudt at sætte LED-lys på gravene. Hvis man vil mindes de døde, skal man medbringe stearinlys.

Det er et par gode, formfuldendte, informative sætninger, som indleder dagens leder her i Føljeton. Ikke sandt? De er også snuppet direkte fra en artikel på TV 2’s hjemmeside. Det er journalistik, som er lige ud ad landevejen: Der er en konflikt, den skal belyses, og brugeren (i dette tilfælde læseren) skal efter endt læsning være blevet en smule klogere.

Formanden for Tønder Sogns menighedsråd, en Torben Frederiksen, medvirker i artiklen. Han siger, at han har set eksempler på lys, “som minder om et diskotek klokken 3 om natten”, men generelt er problemet folks små LED-lys, som ligner stearinlys med en faux væge og lille flamme. Ægte stearinlys er at foretrække, siger han, fordi “det lyser et stykke tid, og så går det ud. Det er ligesom et menneskeliv. Man bliver født, man lever, og så dør man”.

Sådan! En lillebitte lokal historie bliver med enkle midler helt eksistentiel, og i morgen er den glemt. Det er meget godt alt sammen. Problemerne opstår, når de journalistiske historier bliver større og mere komplekse. Så er der nogle journalister og navnlig redaktører, som skal til at bruge deres hjerner. En masse information skal fordøjes og vurderes og sis. Hvad er relevant, og hvad er irrelevant? Det er en kæmpe opgave.

Da Donald Trump blev præsident i 2016, stod amerikanske medier med en hovedpine: Hvordan skulle man dække ham, uden at han kom til at fylde hele nyhedsfladen? Hver eneste dag kom han med vanvittige, horrible eller løgnagtige ytringer. Skulle man som seriøst mainstream-nyhedsmedie viderebringe det hele eller ignorere noget af det? Aviserne og tv-stationerne fandt ikke en god løsning. De endte i det store hele med at viderebringe alt og så ellers gøre et stort nummer ud af at fremhæve deres faktatjek, der som regel viste, at præsidenten løj igen.

Nu hvor Trump taler om at annektere Grønland på grund af USA’s sikkerhedssituation, er det de danske medier, som falder i med begge ben. I dagens udgave af papir-Politiken fylder dækningen af Trump næsten hele første sektion, som derudover er fyldt op med både Elon Musk og naturbrandene i Los Angeles’ forstæder. Det virker meget amerikanofilt, og artiklerne synes at være smidt ind spalterne uden større redaktionel omtanke. Er der en redaktør til stede? Det korte af det lange er: Nu skal danske avislæsere og medieforbrugere åbenbart til at trækkes med Trump.

Uvidende journalister

I journalisternes fagblad Journalisten kan man læse, at Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier de seneste dage har modtaget utrolig mange telefonopringninger fra danske journalister. Han forsker nemlig i global sikkerhed med særlig fokus på Arktis og Grønland. Han udtaler til bladet, at han gerne vil dele sin viden, men at han i et døgns tid har brugt ufattelige mængder tid på at give de ringende journalister “grundkurser” i folkeret og grønlandske samfundsforhold. Simpelthen fordi de ingen viden havde om det emne, de skulle til at formidle journalistisk for en bredere kreds.

Ulrik Pram Gad foreslår, at danske medier begynder at opdyrke medarbejdere med specialviden om specifikke stofområder. “Danske medier burde opruste. Vi er nødt til at komme tilbage til mere fagjournalistik i stedet for 70 mennesker, der sidder på en nyhedsdesk og skal sætte sig ind i nye ting,” siger han – og sætter kniven ind, hvor det gør ondt: “Hvis jeg skal være lidt højrøvet og folkeopdragende, vil jeg sige, at der er for mange platforme, der skal fyldes ud med det samme tynde indhold. Man gør ikke folk klogere på den måde.”

Så hvis vi lige skal opsummere, er problemet dobbelt: Vi har journalister, der ved for lidt om det, de beskæftiger sig med, og redaktører, der tænker for lidt, eller for at sige det ligeud: ikke er dygtige nok. Det er en dårlig cocktail.

Her torsdag kl. halv ti udsendte DR en pressemeddelelse, som godt kunne ligne en slags reaktion på Ulrik Pram Gads kritik. ‘DR øger tilstedeværelsen i Grønland’, lyder overskriften. Mediekoncernen vil nu sende en journalist til Grønland, og han skal være der helt frem til sommer. DR’s ‘indholdschef’, Kirsten Marie Svendsen, udtaler, at “det er en klokkeklar public service-opgave at sikre, at Grønland på et tidspunkt som dette også dækkes fra Grønland og ikke kun Danmark eller Washington,” så hun er derfor “glad for, at vi kan sende en dygtig journalist af sted, så vi får talt med grønlænderne og hørt de mange grønlandske kilder”.

Men som Filip Wallberg, der er analysespecialist for TV 2 Regionerne og tidligere lektor i journalistik på SDU, skriver på det sociale medie Bluesky: “Man kan undre sig over, at DR først nu ‘sender’ en medarbejder til Grønland. Det burde DR have gjort for år tilbage.”

Hvad gør man så som oplyst medieforbruger, når det her er niveauet? Tja, der er vel ikke så meget at andet for end at se sig om efter små nichemedier, der også er mediekritiske. Men de hænger ikke på træerne. /Oliver Stilling