Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
Egentlig skulle der have været en omgang mediekritik lige omkring her, men det tog Oliver Stilling sig af i torsdagens ‘Kære læser’. Så i stedet kan vi supplere med lidt yderligere overvejelser om Føljetons egen praksis. Betragt det som et eksklusivt kig ind i den famøse pølsefabrik – ikke at vi er bange for at vise den frem. Tværtimod: Vi vil også meget gerne høre, hvad du som læser tænker om verdens tilstand, og hvordan den bedst skal tackles (af os).
Sagen er den, er det jo nok bliver nogle temmelig lange år med Donald Trump som præsident. Hvilket altså stiller nogle nye krav til nyhedsformidlingen som sådan. Eller, nye og nye – vi oplevede jo det samme i perioden 2016-2020. Så derfor ved vi også af bitter erfaring, hvor nemt det er at blive bondefanget i den orange demagogs hvirvelstrøm. Hvis ikke man passer på, bliver al mening blæst bort.
Udfordringen er simpelthen, at det amerikanske vanvid ikke må fylde det hele i vores dækning. Men at der omvendt kan være gode grunde til at kommentere på bare noget af det. Som da Lars Trier Mogensen onsdag skar igennem med sin analyse af Trumps brug af galningeteorien, som MAGA-manden i vid udstrækning har Richard Nixon at takke for.
På Føljeton vil vi gerne bekæmpe den voksende nyhedstræthed. Vi stræber efter at kunne give nye perspektiver på verden, ligesom vi (forhåbentlig) kan være et lille frisk pust i en ellers gråmeleret medievirkelighed. Det betyder også, at vi må forsøge at gå en prekær balancegang mellem at kommentere på de “store” nyheder, og samtidig finde vores egne små åndehuller, som andre har overset.
Trump er en af de trælse typer, som kan få balancen til at tippe. Derfor vil vi i 2025 forsøge at skrue endnu mere op for sidstnævnte træk: Vi vil nørde med temaer, der optager os, men som ikke nødvendigvis fylder det store i den øvrige mediediskurs. Håbet er, at det kan blive en slags modgift til al den galde, som utvivlsomt kommer til at flyde frit fra Det Hvide Hus og videre ud i alle avisoverskrifterne. En galde, som vi dog stadig nok skal huske at fortælle om, hvis det er virkelig vigtigt – eller hvis andre har fået den helt galt i halsen.
Har du et forslag til noget, vi burde bruge mere tid på i det nye år? Så er vores indbakke altid åben. Og indtil da vil vi forsøge at huske Nietzsches gamle advarsel om, at man nok aldrig skal stirre alt for længe ned i afgrunden. /David Dragsted, chefredaktør