Vanære og ydmygelse

Det er ikke nemt at være tidligere kolonimagt i disse dage. Fredag morgen fangede fransk tv en kølig indenrigsminister, Bruno Retailleau: “Algeriet forsøger at ydmyge os,” lød anklagen bag en januarsolbrille. Dagen forinden havde en algerisk statsborger, influenceren “Doualemn”, nemlig rejst tur-retur mellem Frankrig og hjemlandet. Først var han blevet deporteret fra Frankrig om eftermiddagen, og dernæst sat på et algerisk fly lige fluks tilbage til Frankrig samme aften. Lidt pinligt er det vel at få en deporteret fange tilbage. Så hvorfor vil Algeriet ydmyge franskmændene?

Stemningen mellem den gamle kolonimagt og den tidligere koloni har siden i sommer været anspændt ud over det sædvanlige. Foruden at Frankrig i de sidste år har set en markant stigning i racistisk og særligt antisemitisk retorik og vold, samt flere store demonstrationer i forbindelse med voldsomme sager om politivold, så er det i forvejen prekære diplomatiske forhold blevet sat på spidsen. I sommer skiftede Frankrig nemlig ret radikalt kurs i forhold til Vestsahara, den tidligere spanske koloni, som ligger mellem de to tidligere franske kolonier Marokko og Algeriet.

I 50 år har både Marokko og frihedsbevægelsen Polisario, der repræsenterer områdets oprindelige befolkning, sahrawierne, krævet råderet over området. Algeriet støtter sidstnævnte. Frihedsbevægelsen blev født i 1973 som følge af den spanske besættelse, men allerede inden spanierne havde forladt landet, besatte Marokko både den nordlige del af området og siden den sydlige. Og efter 50 års diplomatisk hårdknude og fransk ømtålelighed valgte præsident Emmanuel Macron altså at støtte Marokko i deres “ret“ til området, som dermed vil give Vestsahara begrænset autonomi under marokkansk kontrol. Algeriet anser Marokkos tilstedeværelse i området som ulovlig besættelse.

“Flabet og skødesløs” kaldte Algeriet den franske beslutning og understregede, at den franske støtte til Marokko underminerede FN’s mangeårige indsats for at dekolonisere området. For at sætte tyk streg under den algeriske utilfredshed blev landets franske ambassadør prompte kaldt hjem. Sidenhen er forholdet kun blevet forværret. Senest med anholdelsen af den 75-årige fransk-algeriske forfatter Boualem Sansal i november sidste år. Forfatteren, der er udtalt islamkritisk og mangeårig kritiker af det algeriske styre, skriver og lever normalt i Frankrig, hvor han bl.a. har vundet Det Franske Akademis Grand Prix du Roman i 2015 for bogen 2084: Verdens ende. En bred vifte af prominente franskmænd, der ud over præsidenten tæller bl.a. Annie Ernaux og Marine Le Pen, har krævet hans løsladelse uden held.

I en tale den 6. januar gentog Macron sin plædering for Sansals løsladelse i et lettere bagvendt forsøg på forståelse: “Algeriet, som vi elsker så højt og med hvem, vi deler så mange børn og historier, vanærer sig selv ved at forhindre en meget syg mand i at modtage behandling.” Det franske forsøg blev dårligt modtaget i Algier, der kaldte Macrons tale for en “uacceptabel indgriben i landets indenrigspolitik,” og landets udenrigsminister udtalte endvidere: “Disse kommentarer vanærer den person, der har fremsat dem med sådan letsindighed.” Spejl, som man siger.

I dette års første weekend arresterede fransk politi så pludselig tre algeriske TikTok’ere. Det begyndte fredag den 3. januar med anholdelsen af den 25-årige “Zazou Youcef” med det borgerlige navn Youssef Aziria. “Influenceren”, der har 400.000 følgere på det sociale medie, har delt flere videoer, hvor han opfordrer til terror: “Vi er i krig. Ved det mindste fejltrin knepper vi jeres mødre,” siger han i en af videoerne ifølge avisen Le Figaro og fortsætter i samme dur: “Vi knepper jer, pisser på jer, vi voldtager jer og knepper jeres mødre.”

Ligeledes er den 31-årige Imad Tintin, kendt på det sociale medie som “Bledar de luxe”, blevet anholdt lørdag den 4. januar, efter han havde delt en video, hvori han tilskyndede sine følgere til at “brænde levende, dræbe og voldtage på fransk jord”. Videoen nåede at få omkring 800.000 visninger, inden den blev taget ned. Og søndag blev den 59-årige “Doualemn” anholdt i Montpellier.

“Vi har nået en ekstremt bekymrende tærskel med Algeriet,” udtalte indenrigsminister Bruno Retailleau, efter Doualemn altså var kommet retur til Frankrig, hvor han nu fortsat er varetægtsfængslet. Knap så overraskende mener Algeriet ikke, at det er dem, der er på vej op ad konflikttrappen. Snarere har man påpeget, at influenceren “Doualemn” har boet i Frankrig i de sidste 36 år og derfor har ret til at forsvare sig selv i en fransk retssal, hvorfor han altså blev sendt tilbage.

I stedet retter Algeriet først og fremmest sit “J’accuse!” mod den franske ekstreme højrefløj, som de anklager for at sprede misinformation om dem og sagen. En anklage, der ikke er helt uden fortilfælde, da fx Bruno Retailleau tidligere har været i vælten for at have brugt det udtalt xenofobiske term “français de papier” om franske immigranter.

Imens den algeriske presse retter blikket mod den franske kolonihistorie og undertrykkelse med referencer til Frankrigs mangeårige “snigende kampagne mod Islam, arabere og Algeriet”, så har fransk politi i mellemtiden oplyst, at de udover de nu i alt fire anholdte, senest den fransk-algeriske kvinde Sofia Benlemmane, også har to andre i søgelyset.

Søndag valgte justitsminister og tidligere indenrigsminister Gérald Darmanin at bakke op om sin kollega Retailleaus udtalelser og konflikthåndterede ved noget passivt-aggressivt at foreslå en omgørelse af en fransk-algerisk aftale fra 2013, der giver personer med algerisk pas fri indrejse og bevægelighed i Frankrig uden visum. Ifølge Darmanin ville forslaget ikke gælde de 10 pct. af den franske befolkning, der er franskfødte algeriere, de såkaldte pieds-noirs.

Forslaget er et desperat forsøg på at spille med musklerne over for Algeriet, der altså fortsat nægter at udlevere forfatteren Boualem Sansal til Frankrig, hvor han også har statsborgerskab. Algeriet nægter desuden at komme med oplysninger i sagen om Sansal, udover at han er anklaget for at underminere algerisk sikkerhedspolitik og potentielt står til en livstidsdom. Hans forlag Gallimard har kunnet oplyse, at den fransk-algeriske forfatter har været hospitaliseret flere gange under sin arrest.

Det handler om respekt, udtalte den franske justitsminister søndag. “Algeriet skal respektere Frankrig, og Frankrig skal respektere Algeriet.” /Astrid Plum