Nyhedsanalysen
Tomheden ved en fyldt indkøbskurv
Såkaldte ‘haul’-videoer er en hel genre for sig på de sociale medier: Videoer, hvor influencere viser det ene nyindkøbte stykke tøj frem efter det andet i en tilsyneladende endeløs omfavnelse af forbrugerismens mange glæder. Selvsagt er der dog også en skyggeside ved den uhæmmede shopping – og ikke kun for ens bævende bankkonto. Cosmopolitan er dykket ned i haul-trendens mange problemer: “Men når pakkerne hober sig op i influencernes soveværelser, hvordan påvirker disse tilsyneladende uskyldige videoer så vores psyke? Giver de bare næring til en endeløs cyklus af vil have, vil have, vil have?” (det korte svar er ja).