
Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Er ligestillingen langt om længe på vej til dansk fodbold? Over en periode på fire år vil DBU investere 30 mio. kr. i kvindelandsholdets såkaldte aktivitetsbudget, så det matcher mændenes økonomi til blandt andet træning og rejser. Nyheden kommer efter DBU og Spillerforeningen i sidste uge kunne præsentere en ny landsholdsaftale, der blandt andet giver præstationsbonusser på linje med mændenes.
Bonusserne gælder dog langt fra hele vejen rundt og har dermed snarere karakter af hyggeligestilling: De dækker kun turneringen Nations League, der i vid udstrækning er blevet et alternativ til venskabskampe. For andet har DBU “simpelthen ikke råd til for nu at være helt ærlig. Det vil koste så meget, at det risikerer at slå bunden ud af DBU’s kasse,” siger direktør Erik Brøgger. Han sender bolden videre til UEFA – der kun støtter kvindernes deltagelse i slutrunder med en femtedel af det, herrelandsholdet får.
+ DBU Jylland stemte i januar nej til Governance- og Udviklingskomitéens forslag om, at fodboldspillere selv skal kunne vælge, hvilken kønskategori de stiller op i.