Forsinkelser kan stå i vejen for dansk asylskæbnetime

Da Danmark forfulgte planerne om at huse asylansøgere i Rwanda, advarede Kommissionen om, at der kunne vente et juridisk efterspil, hvor retssager kunne blive modsvaret på dansk enegang om asylcentre uden for EU. Her få år efter er holdningen på rekordtid blevet en anden: Mens centrale dele af EU’s nye asyl- og migrationspagt står til at blive færdigforhandlet i år, tyder alt på, at Kommissionen har ændret tilgangen til modtagecentre i tredjelande, og at man vil give medlemslandene lang snor til eksperimenter. Danmark står ikke længere alene.

Ifølge lækkede dokumenter vil Kommissionen senere på foråret komme med et udspil, der skal tillade såkaldte “return hubs” uden for EU. Foreløbigt ser det ikke ud til, at Kommissionen forestiller sig egentlige EU-lejre, men at der i stedet er tale om at fjerne lovgivning, der i dag står i vejen for, at landene opretter den slags modtagecentre. Et markant kursskifte, som står til at skulle blive nedfældet sort på hvidt, når Danmark efter sommeren overtager formandskabet for EU.

Det danske formandskab bliver derfor en “skæbnetime” for centrene uden for EU, skrev Altinget i oktober, da Danmark trods sit EU-forbehold på asylområdet bl.a. får ansvaret for at genforhandle det europæiske tilbagesendelsesdirektiv.

“Siden asylpagten blev vedtaget, er det jo kun gået én vej med de regeringsskifter, der har været i EU, og det er i retning af en eller anden form for tredjelandeløsning. Det kan være i stil med vores Rwanda-model, det kan være Albanien-modellen, eller det kan være noget tredje. Men det går kun i én retning nu,” sagde udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) og understregede, at han vil være “glad for, hvis vi kan medvirke til at få det her i mål under det danske formandskab. Det kunne være fantastisk.”

Allerede inden den danske regering når så langt, står forhandlingerne om asyl- og migrationspagten over for flere afgørende udfordringer, inden den skal implementeres fra juni 2026: Polens premierminister Donald Tusk sagde i sidste uge, at han ikke vil implementere pagten, når den træder i kraft. Kommissionen har bedt alle medlemslandene om at sende deres handlingsplaner for, hvordan de vil implementere pagten, men også dette arbejde har været forsinket. Mindst to lande har endnu ikke sendt planerne, og anonyme kilder oplyser til Føljeton, at de to er Ungarn og Irland.

Underminerer asylpagten

Uden at oplyse hvilke, bekræftede Kommissionen til Føljeton den 31. januar, at tre lande manglede at sende deres handlingsplaner, der skal fungere som en rettesnor for, hvordan medlemslandene vil strømline deres asylsystemer. Det arbejde har blandt andre FN’s Flygtningeorganisation UNHCR fremhævet, at Danmark kommer til at spille en “nøglerolle” i at koordinere.

Første deadline var i december, hvor fire lande ifølge mediet Agence Europe ikke havde sendt handlingsplanen i tide. Forsinkelserne kan “underminere” gennemførelsen af pagten, skriver Kommissionens talsperson Fiorella Boigner til Føljeton og uddyber, at yderligere nølen vil betyde, at Kommissionen vil være “nødt til at træffe de nødvendige foranstaltninger.” Kommissionen har  tidligereadvaret mod, at de vil indlede retssager mod de lande, der ikke følger reglerne i pagten, også dem der stemte imod den i første omgang.

En aktindsigt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at Danmark sendte den danske handlingsplan til Kommissionen den 12. december sidste år. Af aktindsigten fremgår det, at Danmark forventer at fremsætte et lovforslag med hvilke “lovgivningsmæssige ændringer, der vil blive behov for fremadrettet” i sidste kvartal af 2025 eller første kvartal i 2026. Det betyder, at et lovforslag potentielt kan lande på den anden side af formandskabet.

“For at sikre så god tid som muligt til det lovforberedende arbejde i ministeriet, planlægger man med fremsættelse af et lovforslag enten Q4 2025 eller Q1 2026, hvilket vil give tilstrækkelig tid til vedtagelse, inden ikrafttrædelse af retsreglerne i Pagten,” lyder det.

I aktindsigten fremgår det ikke, hvilke præcise dele af pagten, Danmark vil implementere. Selvom Danmark med retsforbeholdet står uden for det europæiske asylsamarbejde, kan Danmark frivilligt vælge at indtræde i flere dele af den nye pagt. Herunder en revision af Dublin-kriterierne, der i dag fastlægger, hvilke EU-lande der er ansvarlige for at håndtere asylansøgninger. Med den nye asyl- og migrationspagt skal medlemslande enten kunne sige ja til at tage imod et antal asylansøgere eller betale sig fra ansvaret med enten penge eller teknisk assistance til andre medlemslande.

Som professor i migrationsret Thomas Gammeltoft-Hansen har sagt til Altinget, er der trods det aktive tilvalg stadig “noget at tabe” for Danmark ved ikke at samarbejde. Fordi “de andre lande vil som udgangspunkt nødigt have et hul på landkortet”.

Paradoksalt, at Kommissionen lytter til Danmark

Mens der er en afgørende forskel på et dansk modtagecenter i Rwanda, hvor tanken var, at udviste asylansøgere skulle kunne blive på ubestemt tid – og centre, hvor migranter skal opholde sig, mens de venter på asylbehandling, som det, de italienske myndigheder lige nu samarbejder med Albanien om – tyder det på, at medlemslandene får lov til at “eksperimentere og se, hvad de kan opnå inden for rammerne af EU-lovgivningen,” siger Camille Le Coz, direktør for tænketanken Migration Policy Institute Europe. Ifølge Camille Le Coz står en revision af tilbagesendelsesdirektivet “meget højt på dagsordenen” de næste mange måneder.

“Pagten er blevet præsenteret som en stor sejr for Kommissionen det seneste år. Men der er stadig mange ting, der skal ske på samme tid, før den kan implementeres,” siger Le Coz. Da pagten skal implementeres inden juni 2026, har medlemslandene altså fra nu kun halvandet år til at implementere den: “I den forbindelse har de nationale handlingsplaner skabt et sæt af retningslinjer på nationalt niveau og samtidig signaleret til andre medlemslande, at de er engagerede. Det handler om at skabe en atmosfære af tillid”.

Den tillid mener direktør for European Council on Refugees and Exiles (ECRE) Catherine Woollard ikke, at Danmark har i Bruxelles. I oktober sagde hun til Altinget, at det er “paradoksalt”, når Kommissionen “lytter til et land som Danmark, der ikke engang er med i den fælles asylpolitik”.

Det udspil, som Kommissionen står til at fremlægge i foråret, skaber ikke kun uenigheder om, hvad der er lovligt under international ret. De største udfordringer med modtagecentre uden for EU er først og fremmest praktiske og politiske, mener hun: “De praktiske spørgsmål omfatter omkostningerne ved disse centre, som vil være enorme. Og så er det politiske, at ingen andre ønsker at være vært for dem.”

Woollard kalder det et “godt tegn”, at så mange lande forbereder sig på implementeringen, men fremhæver, at særligt lande som Danmark har været en “kilde til frustration” i EU-institutionerne ved at insistere på diskussioner om “innovative løsninger”. Den danske regering har blandt andet været med til at foreslå et “paradigmeskifte” i asylpolitikken, og at der skal findes “innovative” løsninger for migration. De diskussioner har været en “uhensigtsmæssig afledningsmanøvre” for implementeringen af pagten, mener Woollard:

“De fleste af de ideer, der er blevet foreslået, har aldrig fungeret og kommer aldrig til det. Det er medlemslande som Danmark, der skaber frustration i EU’s institutioner og underminerer processerne ved at foreslå urealistiske ideer som centrene i Rwanda. Det er også ret ironisk, fordi Danmark ikke er en del af asylsamarbejdet og ikke gør meget for at støtte flygtninge. Andre lande gør meget mere og forstår behovet for et velfungerende asylsystem. Desværre er der politikere og embedsmænd i Danmark, som er stolte af den hårde tilgang.”

/Emma Louise Stenholm