Nyhedsanalysen
Pivot!
Matematik kan handle om outrerede teoretiske problemer, som ingen lægmand nogensinde vil komme til at forstå. Og så kan det også handle om noget langt mere lavpraktisk, som fx: hvilken sofaform er den bedste, hvis man bare gerne vil flytte sofaen rundt om et hjørne? Siden 1966 har en række mere eller mindre møbelglade matematikere forsøgt at løse netop den problemstilling, og nu er svaret minsandten blevet fundet: I en 119 sider lang artikel har sydkoreanske Jineon Baek endeligt bevist, at det bedste sofadesign rent faktisk er det, matematikeren Joseph Gerver fandt på tilbage i 1990’erne. Spøjs historie i Quanta Magazine.

En anden sofa, der må være træls at flytte. Foto: Ali Jarekji/Reuters/Ritzau Scanpix