Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
I 2022 besluttede Folketinget, at produktionen af sol- og vindenergi skulle fordobles inden 2030. På tre år har vi kun indfriet 7 pct. af målet. Østater i Stillehavet opfordrer de rigeste lande til at reducere deres klimaaftryk hurtigere. De første 120 dage efter den 7. oktober udledtes mere CO2 end 26 lande gør alene. Og mens det værst tænkelige klimascenarie ser mindre sandsynligt ud, er det aktuelle og mest realistiske – en temperaturstigning på mellem 2 og 3 grader celsius – stadig “very, very bad”.
Hvad skal man stille op med al den information? Mens fællesnævneren må være ‘lande’ – måske endda ‘de rigeste lande’ – er der ifølge en gruppe forskere fra University of California, Los Angeles (UCLA) og Princeton University, en stor sandsynlighed for, at man som læser af nyhederne om verdens klimagang sidder tilbage med en vis apati.
“I årevis antog vi, at hvis klimaet blev forværret nok, ville folk handle,” siger Rachit Dubey, den ene af hovedforfatterne bag deres studie, der viser, at de adspurgte – også dem, der bor tættest på klimaforandringerne – er blevet mere opgivende i forhold til den grønne omstilling. Forskerne mener, at det skyldes den effekt, de kalder en “kogende frø”, hvor vi med få års mellemrum har justeret vores opfattelse af, hvad der er normalt, og er blevet tilsvarende mere i tvivl om, hvad man skal stille op.