Nyhedsanalysen
Joetak
Joe Biden – der selv som USA’s præsident var påpasselig med at give interviews – er minsandten kommet frem fra sit flyverskjul for at snakke lidt med BBC om, hvordan det går for De Forenede Stater. Pænt dårligt, er vist det korte svar: “’Jeg synes, det var under lavmålet for Amerika, den måde det foregik på,’ siger han om det eksplosive skænderi i Det Ovale Værelse mellem Trump og Zelensky i februar. ‘Og den måde, vi nu taler om, at ‘det er Den Amerikanske Golf’, ‘måske skal vi tage Panama tilbage’, ‘måske skal vi erhverve Grønland’, ‘måske skal Canada være en [51. stat]’. Hvad fanden sker der her?’” Det spørger vi også dagligt om, Joe.

Nathan Howard/Reuters/Ritzau Scanpix