Rutte får ret

Med to uger til topmødet i Haag går oprustningen kun én vej: Ifølge den nederlandske Nato-generalsekretær Mark Rutte er der nu enighed om, at EU-landene hver især skal bruge fem pct. af deres bruttonationalprodukt på krig og forsvar.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) er med på de fem pct:

“Jeg håber, at vi på Nato-topmødet i Haag bliver enige om 3,5 forbrug på militær og 1,5 på forsvar [sic.] i mere bredt perspektiv,” sagde hun i sidste uge inden et møde i Vilnius.

Lande som Polen, Estland og Letland – der allerede bruger flest penge på forsvaret – støtter sammen med blandt andre Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien den idé.

Den svenske forsvarsminister har fulgt trop.

Det kommer “til at ske,” sagde USA’s forsvarsminister Pete Hegseth på et Nato-forsvarsministermøde i Bruxelles i sidste uge: Altså, at EU-landene når op på de 5 pct., som præsident Donald Trump har beordret. Og uden for EU lover Canada i første omgang at komme op på 2 pct. – fortsat uden at kunne uddybe, hvor pengene skal komme fra.

Meget tyder altså på, at Ruttes køreplan går som planlagt. Også selvom Nato-landene endnu ikke har besluttet sig for, om deadline skal være i 2028, 2032, 2035 eller potentielt endnu senere, og selvom Mark Rutte får lige så travlt, som hans norske forgænger Jens Stoltenberg havde det for blot få år siden, da han med kindkys og albuegreb skulle overtale sine kolleger til det daværende mål om blot to pct.

Også den spanske premierminister Pedro Sánchez, der har været i armlægning med Trump om forsvarsudgifterne, har givet sit ja til, at Spanien kan nå fem pct. halvvejs til 2040. Men ligesom sin forsvarsminister Margarita Robles er han træt af, at Spanien kun måles på Nato-målene, da man over det sidste årti har “øget … de samlede forsvarsudgifter med 70 procent. Hvis vi tager disse tal i absolutte tal, kan vi sige, at Spanien er den 10. største bidragyder til Nato.”

Netop i Spanien er oprustningen begyndt at splitte regeringssamarbejdet. Det kommunistiske regeringsparti Izquierda Unida har senest truet med at trække sig fra koalitionsregeringen for Sánchez’ kurs mod oprustning.

Sammen med de to andre venstrefløjspartier Podemos og Sumar demonstrerede de i weekenden mod Spaniens voksende forsvarsbudget– ikke at forveksle med de mange tusinder, der søndag gik på gaden mod de korruptionsanklager, der samtidig hænger over hovedet på Sánchez og hans regering.

Også i London gik tusinder af mennesker over pinsen på gaden under sloganet ‘‘Welfare Not Warfare’, mens andre er ved at planlægge fredsprotester i Haag. I Danmark har kritikken af forsvaret til sammenligning primært handlet om økonomistyring og gamle kaserner. Som vi skrev for to år siden: Ingen spørger, hvad det egentlig skal nytte. /Emma Louise Stenholm