Samvittighedsspørgsmålet abort

Den gode nyhed først: Tirsdag har et overvældende flertal i det britiske parlament stemt for at afkriminalisere abort i England og Wales. Afstemningen, der markerede den “største omvæltning” i 60 års britisk aborthistorie, bliver omtalt som et jordskredsvalg: For første gang ændres lovgivningen, siden det i 1967 først blev lovligt at få en abort i Storbritannien – først ved en grænse på 28 uger og senere indskrænket til 24.

Med tre gange så mange stemmer for som imod har parlamentet stemt for at fjerne de strafferetlige sanktioner for aborter, der bliver foretaget efter 24. graviditetsuge. Med andre ord kan personer med vulva ikke længere retsforfølges for at afslutte en graviditet – som i sagen om den 45-årige Nicola Packer, der i sidste måned blev frikendt ved domstolene for at have slugt en abortpille, uden at vide, at hun var 26 uger henne.

Ligesom i Danmark er retten til at bestemme over egen krop blevet kædet sammen med diskussioner om at tillade aktiv dødshjælp, hvor et nyt lovforslag om legalisering skal stemmes om senere på sommeren. Derfor blev abortafstemningen tirsdag gjort til en såkaldt ‘free vote’, hvor parlamentsmedlemmerne ikke skal koordinere holdning med deres parti først – som det er den gængse praksis, når der er tale om områder af etisk karakter, der bliver betragtet som ‘samvittighedsspørgsmål’.

“Og derfor er det i den forstand i samme kategori som aktiv dødshjælp,” siger Storbritanniens premierminister og Labour-leder Keir Starmer fra G7-topmødet i Canada og understreger, at han selv ville have stemt for den nye lovændring, hvis han selv var til stede i Westminster. “Min principielle holdning har længe været, at kvinder har ret til en sikker og lovlig abort.”

Men mere vidtgående ændringer af abortloven kom slet ikke til afstemning. Eksempelvis at droppe alle bestemmelser i loven fra 1861, der gør det til en forbrydelse at “fremkalde sin egen abort” og i stedet stadfæste adgangen til abort som en menneskerettighed – på linje med udviklingen i EU, hvor der er et lignende pres for at forfatningssikre den fri abort på tværs af EU’s medlemslande.

Som en anonym Labour-medarbejder siger til Politico, er der i partiets bagland en frygt for, at den nye lovændring kan give et “spektakulært selvmål” på den lange bane – på et tidspunkt, hvor den højreorienterede Reform-leder Nigel Farage – der kalder abortgrænsen på 24 uger ‘latterlig’ – fører i meningsmålingerne og frygtes at udnytte sit momentum til at vende udviklingen:

“Mange helt anstændige mennesker sætter spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at afslutte en graviditet så sent som i 24. uge – langt senere end tilladt i de fleste vestlige lande – og alligevel vælger de her parlamentsmedlemmer at give tidlige julegaver til Reform ved at fremsætte radikale ændringsforslag, som vil genåbne abortdebatten på et særligt farligt tidspunkt.”

Ikke desto mindre er der blandt britiske abortrettighedsgrupper enighed om, at landets kvinder ikke kan vente. Alligevel er der stadig et enkelt hår i suppen: England og Wales’ nye lov gælder kun kvinden, men ikke de læger – eller andre – der måtte hjælpe med at gennemføre aborten efter de 24 uger. De kan stadig blive retsforfulgt. /Emma Louise Stenholm