Bruna Casas/Reuters/Ritzau Scanpix
“Hvad sker der, hvis en kvinde bruger sin stofskiftesyge krop – hvor man kan sige, der er sket et indre stofskiftebrud, der også er uhelbredeligt – til at tænke over det uhelbredelige stofskiftebrud mellem mennesket og Jorden?” spørger forfatter Mette Moestrup i et interview med Dagbladet Information. Det gør hun i sin nye digtsamling Butterfly Nebula, der kredser om hendes autoimmune stofskiftesygdom Hashimotos thyreoiditis. Sygdommen indebærer, at immunsystemet angriber den sommerfugleformede skjoldbruskkirtel, som befinder sig foran på halsen.
“Måske … hvis vi tog det alvorligt, at vores forhold til Jorden er kronisk sygt, og hvis vi som konsekvens ydede en vedblivende jordomsorg, så ville der være håb i det uhelbredelige,” afslutter Moestrup.
Moestrup har lånt sine tanker fra Karl Marx og Rosa Luxemburg. Økomarxisten Kohei Saito demonstrerer i sin japanske bestseller Slow Down, at klimakrisen er et tydeligt symptom på det, som Marx i Kapitalen kaldte for et “sammenbrud i stofskiftet”.
Vi er skræmmende tæt på grænsen, som forskere utrætteligt og utallige gange har advaret om at krydse. Med det nuværende tempo for CO2-udledningen vil vi sprænge kulstofsbudgettet for at holde temperaturstigningerne på under 1,5 grader celsius inden for de næste to år. For ikke at nævne konsekvenserne for koralrev, skove, iskapper og fødevaresikkerhed, hvis temperaturen stiger bare en halv grad mere end Parisaftalens mål, vil ekstremt vejr blive oftere, mere intenst eller længerevarende. Der er vi allerede.
Trods de seneste års ekstreme sommervejr og vejrbegivenheder som skovbrande i Grækenland og hedebølger i Spanien lader danskernes lyst til at flyve sydpå om sommeren ikke til at være mindsket. Det skriver Jyllands-Posten, der har foretaget en rundringning til danske rejse- og flyselskaber. Det bekræftes af en anden ny undersøgelse foretaget af Kantar Media på vegne af rejseselskabet TUI, og tal fra sidste sommer, hvor Københavns Lufthavn satte nye rekorder for antal rejsende.
Overturisme møder til gengæld fortsat modstand i Sydeuropa. I sidste weekend var der omfattende og koordinerede demonstrationer i Italien, Spanien og Portugal, og demonstranterne var bevæbnet med deres foretrukne våben: vandpistolerne.
I Ibiza demonstrerede øens befolkning for eksempel for “retten til et værdigt liv”.
“Hvad betyder det for livet på øen? Der er retten til vand – vi er under restriktioner, der er tørke, de har lukket for alle de offentlige springvand. Men villaer, hoteller og luksusboliger fortsætter med at fylde deres pools, som om der ikke var nogen vandrestriktioner,” forklarer María Cardona, som var med til at arrangere demonstrationen, til The Guardian.
Selvom demonstranterne rettede deres vandpistoler mod turisterne, der slikkede sol og slubrede sangria, var det ikke dem, som var det egentlige mål.
“Lad mig gøre det klart: Vores fjender er dem, der spekulerer i boliger, dem, der udnytter arbejdere, og dem, der tjener stort på turistificeringen af vores byer,” siger Asier Basurto, der er medlem af en såkaldt ‘turist-modvækst-gruppe’ og var med til at organisere søndagens demonstration i San Sebastián.
Bonn idée
Ligesom demonstranterne i Sydeuropa retter skytset mod de højere, uansvarlige magter (ikke af den religiøse slags), giver det mening at pege fingre ad flytransporten, der samlet set er ansvarlig for 2 pct. af de globale drivhusgasudledninger.
Selvom regeringens flyafgift trådte i kraft i år, bør det ikke komme som nogen overraskelse, at den ikke umiddelbart har haft en effekt på vores rejseaktivitet. “Det er superærgerligt, at afgiften ikke er højere. Vi har en stærk formodning om, at det ikke kommer til at ændre noget som helst. Det vil sige, at afgiften ikke vil have den adfærdsændrende effekt, som vi havde håbet på,” siger Nikola Kiørboe, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, til TV 2 Kosmopol.
Det er dog ikke alle flyafgifter, der er lige så ubrugelige.
Mens denne uges G7 og det forestående Nato-topmøde i Haag trækker overskrifter, er der både i denne og næste uge en anden vigtig begivenhed, der får mindre opmærksomhed: Klimakonferencen i Bonn. Verdens lande er samlet forud for efterårets COP 31-forhandlinger, og en afgørende diskussion om klimafinansiering er på dagsordenen.
Frankrig, Kenya og Barbados, der står i spidsen for den såkaldte Global Solidarity Levies Task Force, appellerer i den sammenhæng til at øge prisen på flybilletter for at finansiere den grønne omstilling og klimatilpasning. Ifølge en analyse kan sådan en afgift på flybilletter nemlig give en årlig indtægt på omkring 106 mia. euro.
Det er muligvis blot et plaster på et brændende sår frem for kuren – der ifølge Kohei Saito er modvækst.
“Vi kunne starte med at snakke om at begrænse reklamer, regulere størrelsen på biler – forbyde SUV’er – sætte grænser for antallet af flyrejser, man må tage på i løbet af et år, regulere vores kødforbrug. Alt sådan noget. I første omgang handler det om at skabe andre former for begær, nye måder at leve på,” sagde Saito, da Information interviewede ham i efteråret.
Det bliver svært, så længe vi indædt insisterer på, at flyrejse er at leve. /Emilie Ewald