Strømafbrydelse som katastrofetræning

Det er en højlys formiddag, da jeg møder Dehlia Hannah på en café i Indre By. Solens stråler vælter ind gennem caféens store vinduespartier, men alligevel er stedet fuldt oplyst af et par tændte designerlamper, der hænger ned over bordene. Som en lille aktivistisk handling skruer Dehlia Hannah pæren over vores bord ud af fatningen, så lyset slukker.

Dehlia Hannah, som er Københavns Universitets første lektor i ‘environmental aesthetics’, ønsker nemlig at undersøge, hvad et strømsvigt gør ved os som mennesker. Som fagdisciplin forsøger environmental aesthetics at gøre os opmærksomme på vores æstetiske forhold til naturen, og det er netop det, som Dehlia Hannah vil vise alle københavnere gennem et planlagt strømsvigt. For måske kan et mørklagt København vise vejen til et mere bæredygtigt forbrug og samtidig lære os at håndtere de katastrofer, som klimaforandringerne vil føre med sig. Derfor vil hun gennemføre et eksperiment, hvor København slukker for strømmen i 24 timer.

“I stedet for at vente på, at et stort strømsvigt rammer København, så lad os prøve at eksperimentere med et planlagt strømsvigt, hvor vi kobler os fra strømmen i 24 timer og ser, hvad der sker.”

“For hvis vi ikke kan klare 24 timer uden strøm, hvordan skal vi så kunne klare en verden, der er tre grader varmere med alle de konsekvenser, det har?” spørger hun.

“Jeg tror, folk har brug for de erfaringer, et planlagt strømsvigt kan give os. Både for at lære, hvordan man kommer igennem kriser, og for at opleve, at vi faktisk godt kan leve uden det høje strømforbrug, vi har i dag.”

Et mørklagt New York

Dehlia Hannahs interesse for strømafbrydelser er kun blevet større, siden hun oplevede et af de største strømsvigt i USA’s historie i New York i 2003. Dengang var byen endnu ikke kommet sig helt over chokket fra 11. september. Derfor skabte det også en del panik, da strømmen gik og lammede det meste af den amerikanske østkyst. Subwayen kørte ikke. Telefonnettet gik ned. Butiksejere delte ud af frossen mad, som begyndte at tø op, da butikkernes frysere holdt op med at virke. Folk stimlede sammen på gaden, husker Dehlia Hannah.

“Der var en stemning af panik, da strømmen forsvandt. Jeg husker, hvordan jeg løb ned ad trappen fra min kontorbygning – elevatoren virkede jo ikke – med tankerne om 9/11 i hovedet. Ingen vidste noget, men alle frygtede, at det kunne være endnu et terrorangreb,” fortæller hun.

Da angsten havde lagt sig, og informationer om strømafbrydelsen nåede frem, gik Dehlia Hannah de omkring 10 kilometer hjem fra Manhattans centrum til sin bopæl i Brooklyn. Her oplevede hun en anden side af situationen.

“Folk begyndte at tale sammen. Min stambar delte ud af, hvad de nu havde liggende. Folk bankede på hinandens døre for at høre, om alt var okay, og om natten blev det mørkt på en måde, jeg aldrig før havde oplevet. Det føltes, som om den bagende sommervarme endelig kunne slippe ud af byen.”

Læren fra syd

For Dehlia Hannah blev oplevelsen et startskud til at reflektere over, hvordan mennesker oplever og håndterer pludselige hændelser som strømsvigt forskelligt. I New York var det erfaringen fra 9/11, der skabte panik, mens et nyligt strømsvigt i Spanien og Portugal i første omgang blev koblet til de geopolitiske uroligheder i samtiden. Selvom de to strømsvigt skete under forskellige omstændigheder, var de begge præget af den usikkerhed, der fulgte med, forklarer Dehlia Hannah.

“Det var interessant at følge med i dækningen af strømafbrydelsen i Spanien og Portugal, for ingen vidste, hvad der foregik. Det skabte kaos, men i virkeligheden var skaderne jo ikke særligt store,” siger hun og påpeger, at strømafbrydelser er en helt almindelig del af hverdagen i store dele af verden.

“Selvfølgelig kan der være alvorlige konsekvenser ved strømafbrydelser, men det er noget, der sker næsten dagligt i mange byer i det globale syd, hvor man over tid har udviklet praktiske og sociale strategier til at håndtere det.”

Men det er vel ikke noget, man skal efterstræbe? 

“Nej, og det er heller ikke for at negligere de potentielle konsekvenser, men for at gøre opmærksom på, at rige lande med høj komfort og politisk kapacitet måske kunne lære noget af, hvordan andre håndterer strømafbrydelser.”

Hvad skulle det lære os? 

“At det ikke altid er en katastrofe at mangle strøm i en dag eller to. Måske kan der faktisk være positive aspekter forbundet med at undvære elektricitet, som kan få os til at overveje, hvordan vi har indrettet vores verden,” siger Dehlia Hannah og understreger, at det ikke gælder hospitaler og andre kritiske institutioner.

Tilvalgt afhængighed af elnettet

Ifølge Dehlia Hannah er der et grundlæggende paradoks i, at vores strømforbrug skal øges for at bekæmpe klimakrisens konsekvenser. Verden har satset på elektrificering af transport, opvarmning og nedkøling, så energien kan komme fra sol og vind i stedet for fossile brændstoffer. For at den transformation kan lykkes, skal der være et højt og konstant strømforbrug, som gør det rentabelt for virksomheder at producere el. Men ifølge Dehlia Hannah kan den økonomiske logik betyde, at vores forbrug i stigende grad styres hen imod produkter, der skal holde elnettet i gang.

“Selvom køleskabet er en god opfindelse, så har nyere forskning vist, at dets udbredelse i 50’erne blandt andet skyldtes, at elselskaberne havde brug for et konstant strømforbrug for at gøre deres forretning profitabel,” siger hun med henvisning til elbilen, der i dag spiller en lignende rolle ved at kunne oplades om natten.

“I Danmark har du reelt ikke brug for et køleskab i vinterhalvåret. Så man kan godt spørge sig selv, om vores enorme elforbrug er en form for tilvalgt afhængighed, hvor elnettet måske har mere brug for dig, end du har for elnettet,” siger hun.

Planlagt strømsvigt

Det er den form for afhængighed, Dehlia Hannah vil sætte fokus på gennem et planlagt strømsvigt i København. Også selvom det formentlig forbliver et tankeeksperiment.

“Jeg ved godt, det nok bliver svært at få Københavns Kommune med på idéen. Men jeg tror, byen ville kunne klare et eksperiment af den størrelse, og jeg er sikker på, at det ville afføde nye idéer til at mindske elforbruget, som vi i den grad har brug for,” siger hun.

“Og selvom nogle måske ville blive vrede, så har vi brug for at øve os på sociale og kulturelle modsvar til klimakrisens konsekvenser. Helst inden vi står i en situation, hvor elnettet rent faktisk sætter ud.” /Mads Thunestvedt Hansen

ØKOTANKER er en artikelserie lavet i samarbejde mellem Føljeton og Center for Applied Ecological Thinking (CApE) på Københavns Universitet. Dehlia Hannah er lektor på Institut for Kunst og Kultur på KU og fellow hos CApE i 2025.