Nyhedsanalysen
Slagsang eller sultestrejke?
Hvordan påvirker man forhandlinger, når man ikke er inviteret til dem? I Altingets klimapodcast Aftryk fortæller klimaaktivist Caroline Besserman om at stå uden for magten og at veksle mellem den ‘søde’ og den radikale aktivisme. For hvis politikerne ikke reagerer, når man synger slagsange, må man gribe efter nye værktøjer. Sidste oktober blev det værktøj en sultestrejke af 11 flyverdragtklædte aktivister. Sultestrejken blev kritiseret for at skubbe folk væk fra klimabevægelsen, men Besserman påpeger, at det af og til er nødvendigt at skrue bissen på: “Risikoen ved den søde aktivisme er lige så slem, fordi risikoen er, at der ikke sker noget.”

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix