Nyhedsanalysen
Ladt i stikken af lægen
Sundhed for alle, lyder Sundhedsstyrelsens mission. Langt fra alle har dog den oplevelse. Det opdagede studerende Cecilie Thorndahl Petersen, da hun på TikTok efterspurgte kvinders erfaringer med sundhedsvæsenet. 1.200 svar fik hun tilbage. I en kommentar i Information deler hun flere kvinders historier om at blive affejet og ignoreret af læger og sundhedspersonale. Eksempelvis 19-årige Naja, hvis milt var ved at sprænge, fordi lægerne bare troede, hun var gravid og bad hende gå hjem og tage en test. Thorndahl Petersen kalder det et strukturelt problem: “Det handler om, at kvinders sundhed ikke tages alvorligt nok.”

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix