Måske ikke så kunstige digte

“En stor sprogmodel er en forudsigelsesmaskine. Det afgørende er, at den ikke tænker eller drømmer. Den fastlægger den mest sandsynlige rækkefølge af ord på baggrund af sine træningsdata og videregiver den til dig. Et velskrevet digt har næsten den modsatte funktion. Det er skabt ud fra originale, dynamiske sprogvalg, og det lever og dør af sin evne til at overraske. Det er et middel til at bevare det særlige. Og alligevel kommer jeg til at spekulere på, om den hunger efter forbindelse, forståelse og forbløffelse, der synes at kendetegne en stor del af offentlighedens interesse for kunstig intelligens, stammer fra de samme behov, som poesi opfylder.” Fra The Atlantic: ‘Hvorfor så mange MIT-studerende skriver poesi‘.