Det tæmmede internet

Internettet skal ikke længere være lovløst. Tiden, hvor du frit kunne tilgå den information, du ville – og kommunikere med andre uden frygt for at blive overvåget – risikerer snart at være en saga blot. Står det til diverse europæiske lovgivere, bør fremtidens onlinetilværelse nemlig være præget af kontrol på alle leder og kanter: Samtlige beskeder skal kunne scannes, alle private billeder gennemtrawles. For tænk nu, hvis der var noget “forbudt” i dem! Overalt, hvor du færdes på informationsmotorvejen, skal du have dit digitale pas med, så myndighederne kan holde øje med, at du pænt følger strømmen og ikke går i den “forkerte” retning. Og synes du, at det lyder lidt overdrevent, er det måske, fordi du i virkeligheden støtter overgreb mod børn – eller hvad?

Det er nu engang smart set af overvågningsliderlige typer som justitsminister Peter Hummelgaard (S). Mangler man en god forklaring på, hvorfor man pludselig vil indføre en opsigtsvækkende mængde overvågning og kontrol, som ifølge eksperter vil være en demokratisk katastrofe, kan man jo altid smide det gode gamle trumfkort: at det vil være for børnenes bedste. For hvem kan så finde på at sige, at man er imod det? Det ville være politisk selvmord. Selv hvis man er imod forslaget, bliver man nu nødt til at indlede al kritik med “selvfølgelig er jeg på børnenes side, men…” – og allerede der har man tabt. Tilbage står alle de overvågningsliderlige tosser (og sosser) med påfaldende frit spillerum.

Da Danmark den 1. juli overtog EU-formandsskabet, gik der påfaldende kort tid, før det kontroversielle forslag om Chatkontrol blev taget op på ny – et forslag, som Danmark ligefrem har beskrevet som havende høj prioritet. Der, hvor tidligere formandskaber er strandet, skal SVM-regeringen nu triumfere, og altså få resten af unionen med på idéen om at scanne alle EU-borgeres beskeder og delte billeder for at forebygge og stoppe spredningen af overgrebsmateriale med børn (populært forkortet CSAM). I grove træk vil Chatkontrol indebære, at alt nu skal kunne overvåges. Selv krypterede beskedtjenester forventes at indføre bagdøre, så politiet potentielt vil kunne snage i samtaler, som førhen var umulige at tilgå for andre end afsender og modtager.

De mulige implikationer af Chatkontrol-forslaget, som lige nu nyder opbakning blandt 15 medlemslande i EU (ikke mindst Danmark), er mildest talt vilde og uoverskuelige. Som Ingeniørens techmedie Radar eksempelvis har påpeget, frygter it-sikkerhedseksperter, at dets indførelse vil være “en bombe under it-sikkerheden i danske virksomheder”. Og dertil kommer de mange, mange demokratiske (og juridiske) hovedpiner, som bl.a. tidligere MEP’er for Piratenpartei Deutschland Patrick Breyer fyldigt har beskrevet. Humlen er, at Chatkontrol i værste fald vil gøre en ende på vores privatliv online. Selve idéen om, at algoritmer skal kunne gennemtrawle alle EU-borgeres beskeder og rapportere om “problematiske” samtaler, giver i hvert fald ubehagelige mindelser til fx Stasi-tiden og DDR. Indtil nu har Tyskland da også modsat sig forslaget. Spørgsmålet er, om Danmark alligevel kan få tyskerne med på holdet, når Chatkontrol efter planen skal diskuteres i Det Europæiske Råd til oktober. For tyskerne går vel heller ikke ind for CSAM?

Under alle omstændigheder er der for tiden ved at ske et åbenlyst skred i måden, hvorpå internettet behandles politisk. I USA har flere stater, eksempelvis Texas, indført strammere aldersverificering for pornosider – noget, som Project 2025-bagmand Russell Vought tidligere har beskrevet som et første skridt mod at bandlyse porno i det hele taget. Henover sommeren har man i Storbritannien fulgt trop med den såkaldte “Online Safety Act”, som på papiret har til formål at “beskytte børn” mod pornografisk materiale. Som fx techjournalist Taylor Lorenz har beskrevet, har implementeringen af Online Safety Act dog også medført, at mange andre internetsider pludselig også er blevet utilgængelige for børn under 18 år – eksempelvis steder, hvor de kan finde oplysninger om menstruation.

Dertil kommer, at aldersverificeringen ifølge eksperter sjældent virker som tiltænkt – internettet er stadig for spraglet til, at det vil lade sig indfange af nye kontrolteknikker. Ikke desto mindre presser stadig flere lovgivere på for, at borgere skal give sig til kende online: I Danmark har Digitaliseringsministeriet varslet introduktionen af en ny verificeringsapp næste år, som vel at mærke ikke kun skal kunne bruges, når danskerne vil surfe porno, men fx også, når der skal logges ind på sociale medier. Skridt for skridt bliver dit digitale fodspor dermed stadig nemmere at spore. Det digitale vilde vesten skal domesticeres, koste hvad det vil. Selv hvis prisen er mindre frihed og altoverskyggende overvågning. /David Dragsted