Bagsiden af BookTok

Skærme behøver ikke nødvendigvis være dårligt nyt for bøgerne. Som de fleste bogsælgere har erfaret de seneste år, er internettet – hvem skulle have troet det? – et pænt potent redskab, hvis man vil have litteratur til at gå viralt. Og intet er helt så potent som yngre kvinder, der fortæller om deres seneste læseeskapader på TikTok.

Som skytshelgenen, de færreste litterater har bedt om, er BookTok blevet et selvmodsigende fænomen, der holder en beskyttende hånd over hele bogindustrien. Biblioteker og boghandlere dedikerer stadig flere hyldemeter til BookTok-titler, altså bøger, influencere har gjort populære via TikTok-videoer. Forlag designer forsider og smudsomslag, så de passer til TikTok-æstetikken, mens selvudgivne forfattere kan få uventet bestsellersucces takket være det kinesiskejede sociale medie.

Nok klandres TikTok for at have smadret en hel generations koncentrationsevner og generelle lyst til at gøre noget som helst andet i tilværelsen end at glo på deres smartphones. Men mediet nævnes altså fx også som en væsentlig faktor for, at den britiske bogkæde Waterstones kan åbne nye butikker. Den fysiske bog tager sig overraskende godt ud på video – og hvis de rigtige influencere fortæller om den, får man måske endda lyst til at købe og åbne den.

Litterære snobber vil måske påstå, at det kun er værker af tvivlsom kvalitet, der får plads i spotlyset, eksempelvis romantasy-forfatter Rebecca Yarros’ gigahit Onyx Storm – og at BookToks ofte mere feminine fokus efterlader mænd på den fiktionshadende perron. Ganske opløftende bærer BookTok imidlertid også meget af ansvaret for, at unge læseheste har genopdaget alt fra russiske klassikere til Sylvia Plath og endda Matthew Gregory Lewis’ gotiske slut-1700-tals-klassiker The Monk. Det er nemlig aldrig til at forudsige, præcis hvilket litterært univers algoritmen pludselig hiver frem i lyset.

Den gode læsning er, at BookTok som fænomen jo faktisk tilbageviser det udbredte narrativ om, at forøget skærmtid er i fuld gang med at sende litteraturen i glemmebogen. Tværtimod vidner BookToks fortsatte succes om, at mange unge mennesker stadig bare gerne vil læse; og da særligt, hvis de kan blive del af en verdensomspændende, spraglet internet-bogklub, som den ene dag anbefaler Colleen Hoover og den næste Lev Tolstoj. Nej, det er Lev og lade leve: Hvis SVM-regeringen og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vitterligt vil “læsekrisen” til livs, burde man ikke bare se på mindre bogmoms, men også på mere TikTok.

Den onde læsning er, at bogbranchen som helhed er ved at metamorfere sig til et uhyre kryb, som risikerer at blive kvast den dag, TikTok lukker eller bliver bandlyst. Desto flere bogreoler, som fyldes med “Kendt fra BookTok”-klistermærker, desto større bliver afhængigheden af den kinesiskejede algoritme, som pludselig er blevet den selvskrevne vej til at opnå bestsellersucces. Forfatteren er måske ikke død endnu, men det kan velsagtens blive TikTok, som slår hende ihjel. Ligesom det næppe er nærende for læselysten i længden, at den på så paradoksal vis medieres gennem et socialt videomedie, som er notorisk for sine tidsrøvende kvaliteter – og for sin mangel på skrevne ord.

Under alle omstændigheder: De kommende dage vil Føljeton vende endnu flere sider af BookTok-diskursen. Så det er bare om at læse med her på skærmen. /David Dragsted