Nyhedsanalysen
Brandattentat mod Nimis
Den skånske koncept- og multikunstner Lars Vilks er en jaget mand. Mørke kræfter vil frisindet til livs. I nat brændte store dele af hans underfundige træskulptur-park Nimis – nær Mölle ved Kullen – ned til grunden. Og det er bestemt ikke første gang, at han udsættes for anslag: I februar 2015 var det ham, der var hovedmål for terrorattentatet i Krudttønden, hvor filminstruktøren Finn Nørgaard blev likvideret. Hele dét bestialske forløb og meget mere kan man læse om i den svenske journalist Niklas Orrenius’ bog Skotten i Köpenhamn, som Føljetons Lars Trier Mogensen anmeldte i Sydsvenskan – og som netop har vundet ‘Årets röst’ i Stora Journalistpriset, der kan sammenlignes med den danske Cavling-pris.
…