Roskildefestival2015. Flaskesamlere i campingområderne.
Hvorfor kommer fattige østeuropæere og udlændinge fra tredjeverdenslande netop her til Danmark? Umiddelbart vil de fleste nok svare noget med høje sociale ydelser og velfærd. Men nej, som socialarbejdere i de største danske byer længe har kunnet fortælle, er svaret langt mere jordnært: Pant-systemet! Muligheden for at tjene op til flere tusinde kroner i kontanter hver måned tiltrækker hundredvis af mennesker, som går og cykler rundt som flaskesamlere i gadebilledet. Pant er en magnet.
Flaske- og dåsepanten i Danmark er akkurat så lav, at mange smider emballagen fra sig efter brug. Et par kroner retur er tilsyneladende ikke besværet værd for mange middelklasse-danskere. Ifølge loven må gebyret nemlig kun afspejle de nøjagtige omkostninger ved at drive og administrere pantsystemet, og da alle flasker og aluminiumsdåser straks bliver samlet op – som oftest af fattige østeuropæere og udlændinge fra tredjeverdenslande – forbliver panten lav.
På mange måder fungerer systemet forbilledligt: 9 ud af 10 flasker bliver genbrugt, og fattige migranter har fået en reel indtægtskilde, som hverken er kriminel eller kropsligt ødelæggende. Der er dog ét lille problem, eller rettere sagt, for dem, der har et problem med fattige østeuropæere og udlændinge fra tredjeverdenslande, er der et stort problem. Flaskebonerne tiltrækker migranter fra andre lande, og derfor er der nu opstået en pudsig debat om, hvordan pant-systemet kan laves om, så færre ‘fremmede’ kommer hertil.
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor han foreslår, at flaskeboner fremover kun skal kunne bruges til at betale for varer i den butik, hvor man har indleveret sine flasker og dåser – og kun i et særligt tidsrum eksempelvis inden for en time:
”I København ser vi, at stadig flere migranter søger hertil for at samle pant. De slår lejre i byens gader og parker, hvor de lever et usselt liv og skaber stor utryghed, og indsamlingen af flasker er en forretning for mange. Ved at indføre et pengeløst system, tror jeg, at det bliver mindre attraktivt at søge til København og Danmark for at leve af pantsamling,” siger den socialdemokratiske overborgmester.
Politiet er glade. Politikommissær i Københavns Politis Udlændingekontrolsektion Kenneth Damkjer vurderer, ifølge Politiken, at et stop for pengepant kan få nogle østeuropæere og tredjelandsborgere fra Afrika til at blive væk: ”Det vil besværliggøre deres liv og blive mindre attraktivt og på den måde lette vores arbejde,” siger han. Omvendt i detailbranchen, hvor koncerndirektør i Coop, Jens Visholm, mener, at de hjemlige forbrugere vil finde et nyt pant-system uden kontanter for ”bøvlet”. Og sådan vil debatten bølge videre frem og tilbage.
Endnu har et oplagt forslag ikke været fremme, og det får du derfor her på Black Friday-shopamok-dagen: Hvad med at hæve både emballageafgiften og panten op til et niveau, hvor folk selv begynder at tage deres skrald og skrammel med sig?