Weekend den 29. august

Næste udgave 03:20:08

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Kære læser

Stjålne generationer

Da Lars Løkke som Venstre-statsminister i 2009 blev afkrævet en undskyldning for de grønlandske børn, som den danske stat i 1951 tvangsadskilte fra deres familier og anbragte i danske plejefamilier og børnehjem, afviste han, at sådan én ville blive givet. Det var heller ikke fra ham, undskyldningen kom, da en udredning 11 år senere viste, […]

Læs mere

Spisesedlen

Skoletid over skærmtid. Sydkorea har med en ny lov forbudt brugen af smartphones i landets klasselokaler – et tiltag, både forældre og lærere har efterspurgt i flere år.

Se dig selv. Californiens demokratiske guvernør Gavin Newsom fortsætter ufortrødent sine trolderier, senest med merchandise, der direkte kopierer du-ved-hvem. Den bedste kritik er sommetider bare et spejl.

Vagt uden gevær. Det går godt for Hjemmeværnet. Også til søs. I løbet af første halvdel af 2025 har over 700 mennesker meldt sig til Marinehjemmeværnet, hvilket ifølge dets chef Henrik Holck Rasmussen er en “markant stigning”.

Spil den igen. Animationsfilmen KPop Demon Hunters er nu blevet Netflix’ mest sete film nogensinde, med svimlende 236 mio. afspilninger. Den tidligere rekordindehaver var actionkomedien Red Notice. Hvem sagde, at massekulturen er i krise?

Vild natur. Kåringen af Wildlife Photographer of the Year finder først sted til oktober, men allerede nu kan man beundre nogle af årets bedste naturpletskud. Billedpakken inkluderer et dovendyr, som klamrer sig til et pigtrådshegn.

Analysen

Turisterne var alle vegne denne sommer. Det samme var protesterne mod dem. Hvad stiller vi op med de sejlivede feriegæster?

Det bedste vi har set

En af tidens hotteste – og mest betændte – litterære debatter omhandler Ocean Vuong, som fik sit store gennembrud med romanen On Earth We’re Briefly Gorgeous tilbage i 2019. Nu er opfølgeren, Emperor of Gladnessså udkommet, men hyldestkoret pludselig forstummet. Efter en sønderlemmende anmeldelse i London Review of Books (der nok mest var et karaktermord), er mange nemlig begyndt at spørge, om begejstringen for Vuong reelt var et tilfælde af massepsykose. I nyhedsbrevet Woman of Letters maner forfatter Naomi Kanakia dog til besindighed: Helt så dårlig er Emperor of Gladness altså heller ikke – men On Earth We’re Briefly Gorgeous er stadig overvurderet.

Bjarne Corydon-forløbet kort fortalt. Berlingske bringer i weekenden en artikel (betalingsmur) om, at Corydon, DR’s nye generaldirektør, som er blevet ansat af en bestyrelsesformand, der også sidder i bestyrelsen for våbenfabrikanten Terma A/S, har hyret konsulentbureauet Boston Consulting Group til at lave sit arbejde. Det nævner Føljetons chefredaktør David Dragsted i en leder tirsdag. Carsten Jensen ser lederen og skriver et opslag på Facebook om, at BCG har været aktiv på den forkerte side i Gaza. Opslaget bliver delt 3.000 gange. Journalist Sara Bovin følger op på diverse sociale medier. Torsdag meddeler Corydon så, at BCG er blevet droppet som samarbejdspartner – med en søgt henvisning til “sikkerheden” for DR’s medarbejdere i Mellemøsten. Ja, det er i det store hele det. Nu er der så kommet fokus på bestyrelsesformandens forbindelser til våbenindustrien.

Fed tekst i Washington Post af en skolelærer: ‘Mine elever brød sig ikke om at læse bøger. Jeg fandt en uventet løsning’.

Den amerikanske stat har købt 10 pct. af chipproducenten Intel. Umiddelbart virker det som et lidt overraskende træk fra en regering, som ellers står fast på privatiseringens glæder. Så hvad er bagtanken? Ovre hos The New Republic forklarer journalist Timothy Noah meget godt, hvorfor så mange påfund i Det Hvide Hus mest har at gøre med at berige Donald Trump helt personligt. Ligesom han understreger, at Intel-investeringen mere er fascistisk end socialistisk.

“Jeg vil ikke pakke det ind: Stockholm er fantastisk, det er København ikke. ‘Men Noma!’ råber du til mig. ‘Men moden!’ klager du – og jeg forstår det godt: Der er masser af propaganda, der fylder den (hvide) fantasi om byen. Der er meget at uddybe her, især at ‘Cope’ føltes som Get Out, at der var en meget hvid og meget heteroseksuel energi i denne lille by, der er kvælende dyr, men alligevel på en eller anden måde overdimensioneret i outsiderens fantasi, konstant øverst på lister, der nærer fjerne (hvide, amerikanske) fantasier om ‘det bedste sted nogensinde’.” Nyhedsbrevet The Trend Report har besøgt Danmarks hovedstad og er virkelig ikke imponeret.

Et sidste ord

Sjovt som “god promovering” mest bare betyder “giv mig gratis ting”.

God weekend!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12