Barcelonas Neymars har det ikke så sjovt

Barcelona-stjernen Neymar skal i retten igen anklaget for fiflerier i forbindelse med skiftet fra Santos til Barça i 2013. Hvad handler det hele egentlig om, og hvad er der på spil? Og hvornår startede det?

De hviskede om det i krogene. Men onsdag 23. november 2016 stod det så i aviserne. Den spanske anklagemyndighed vil hive FC Barcelona-stjernen Neymar da Silva Santos Júnior i retten igen og straffe ham med to års fængsel og en bøde på ti millioner euro. Neymars far og mor er ligeledes under anklage for økonomisk svindel, da den 24-årige fodboldspiller skiftede fra Santos i hjemlandet Brasilien til Barcelona i 2013.

Statsanklageren, José Perals, anbefaler desuden fem års fængselsdom til Barças tidligere præsident, Sandro Rosell, og en bøde på 8,4 millioner euro til klubben. Til gengæld vil man droppe anklagerne mod den nuværende præsident, Josep Maria Bartomeu, som dog i stedet skal undersøges af Sportens Voldgiftsret (CAS).

Anklageparten er den brasilianske investeringsvirksomhed DIS. I perioden fra 2011 og frem til 2013, hvor Neymar skiftede fra Santos til Barça, ejede DIS 40 procent af Neymars transferrettigheder. De brasilianske investorer mener, at de er blevet snydt for en masse penge, fordi Barcelona opgav en langt lavere købssum for Neymar, end den siden viste sig at være reelt. Barcelona har oplyst, at klubben betalte 57,1 millioner euro for Neymar, og at Santos skulle have modtaget 17,1 millioner euro. Den spanske statsadvokat hævder nu, at Santos blev betalt 25,1 millioner euro, og at DIS dermed fik for lidt penge.

Ro på bagsmækken

Siden skiftet i 2013 har der været blæst omkring Neymar og FC Barcelona. Sandra Rosell gik af som præsident i 2014 og vidnede i retten februar 2016 om sin prekære rolle i sagen sammen med sin efterfølger, Bartomeu, Neymar og Neymars far. I juni 2016 indgik Barça og anklagemyndighederne et forlig og betalte 5,5 millioner euro i bøde, hvormed man samtidig undgik en retssag om skatteunddragelse i forbindelse med transferen i 2013.

Barça og Neymar åndede lettet op efter lang tids spekulationer – ikke mindst i medierne – om svindel og bedrag, da Jose de la Mata, den øverste dommer, arkiverede affæren. Men stilheden var kortvarig. Tre måneder senere, i september 2016, genåbnede Spaniens offentlige anklager sagen.

Når løjerne officielt begynder igen, og Neymar & Co. skal i retten, håber Barcelona på et forlig. Så skal de betale igen. Men hellere dét end et langt, sejt forløb, som slider stjernen Neymar ned til sokkerne og genererer bunker af dårlig PR.

Underlige kontrakter

Men lad os lige gå flere år tilbage. 15. november 2011 bliver den første kontrakt indgået mellem Santos og Barça. På det tidspunkt repræsenterer Sandro Rosell fodboldklubben. Med sig har han sin vicepræsident, Josep Maria Bartomeu. Og endelig er der Neymar junior og Neymar senior, som forhandler gennem firmaet N&N Consultoria Esportiva e Empresarial Ltda.

Kontrakten er en såkaldt ‘operationel kontrakt’. Den skal sikre, at N&N, Neymar seniors firma, erhverver de økonomiske rettigheder til Neymar fra 2014, hvor fodboldspilleren er fri af sin kontrakt med den brasilianske klub Santos. På det tidspunkt satser man nemlig på at benytte Neymar på Barças hold fra sæsonen 2014/15.

6. december 2011 tegner Neymar en ny kontrakt. Den er mere mudret. Det er en såkaldt ‘låne-kontrakt’. Barça vil ‘låne’ Neymar i en periode, indtil han formelt kan skifte fra Santos til Spanien. Allerede på det tidspunkt vidste Barça åbenbart, at man muligvis ville fremskynde transfer-tidspunktet fra 2014 til 2013. Men i så fald ville Santos – og investeringsvirksomheden DIS – stadig have kontrakt på Neymar. Derfor ville Barcelona være tvunget til at betale en langt dyrere frikøbssum for forwarden end de 40 plus 10 millioner euro, man reelt betalte for de to kontrakter i 2011, plus naturligvis det beløb, der blev handlet for i 2013.

Tre anklagepunkter

Neymar-gate er næsten umulig at få fuldstændig klarhed over. Snød Neymar-familien reelt DIS? Hvor meget vidste Santos tilbage i 2011, da den første kontakt blev formidlet? Og fuskede Rosell med finanserne, fordi han med djævlens vold og magt ville fremskynde Neymars start på Barça-holdet og sikre sig en guldrandet signing?

Hvorom alting er, så kan anklagemyndighedens punkter deles op i tre:
For det første ønsker DIS’ advokater medhold i, at de to første kontrakter, altså dem fra 2011, bør betragtes som dele af en transfer-betaling, og ikke som indledende manøvrer i forhold til at sikre sig økonomiske rettigheder og låneoptioner. DIS vil altså have procenter af disse beløb.

For det andet har DIS begrundet mistanke om, at købssummen, som blev meldt ud i sommeren 2013, var markant mindre end den pris, Barça endte med at give for Neymar. Efterfølgende har Barças advokater haft travlt med at stille komplicerede regnskaber op, der godtgør, at der sagtens kan være betragtelig forskel på købssum og den reelle købsværdi, eftersom den sidste også indbefatter diverse løntillæg, bonusser, skævheder i relation til skatteindbetaling, marketingrettigheder og en masse andet, som alt sammen er ”dynamiske” beløb.

Endelig vil anklagemyndigheden have kastet lys over, om der er begået decideret skattesvindel. Hvis eksempelvis de 10 millioner fra den anden kontrakt i december 2011 kan bevises juridisk at være første betaling af en signing bonus, så er Barcelona forpligtet til at svare såkaldt Non-Resident Income Tax (NRIT). I 2011 arbejdede Neymar jo ikke i Spanien, endsige var spansk statsborger.

Giv mig en stjerne!

Tilbage står altså billedet af en spansk storklub, som har været så ivrig efter at få et stjernefrø i stalden, at de har betalt mange millioner som smøremiddel, længe inden den egentlige – og autoritative – kontrakt kom i hus. Og at flere af beløbene ikke blev betalt til DIS, der havde økonomisk råderum over Neymar, men derimod til familieforetagendet N&N, som i øvrigt blev oprettet blot tre dage før de første forhandlinger tilbage i november 2011.

Kommer Neymar så i fængsel? Næppe. Barças ledelse vil sandsynligvis i bedste fald prøve at lande et forlig, der kan lukke affæren, og i værste fald søge om retssagsudsættelse, blandt andet med henvisning til konsensus omkring Bartomeu, som de spanske anklagemyndigheder i sensommeren flyttede fra kriminalretten til civilretten (CAS).

Ydermere er den spanske lovgivning sådan, at enhver domsfældelse på to år eller derunder kan suspenderes. Enten som betinget dom eller reel frakendelse. To af Neymars holdkammerater, Lionel Messi og Javier Mascherano, har begge betingede fængselsdomme for skattesvig på henholdsvis 21 og 12 måneder.

Dumme Real Madrid

Eller også er det bare arvefjenderne fra Real Madrid, der står bag.

”Der var andre klubber, som var ude efter Neymar dengang. De var villige til at betale mere. Men det lykkedes ikke for dem. Og nu har nogen trådt over stregen,” udtalte Barças nuværende præsident, Josep Maria Bartomeu, til spansk fjernsyn i februar 2015. ”Jeg siger ikke, at Madrid står bag alt det her, men Neymars far har fortalt mig, at der var to seriøse tilbud: vores og Real Madrids.”

Og måske, antydede Bartomeu, var balladen et resultat af en politisk vendetta mod catalansk nationalisme:

”For et år siden tillod vi, at Camp Nou var arena for den store Frihedskoncert. Vores spilledragt er præget af Senyera, det catalanske flag. Det falder nok ikke i god jord overalt,” funderede Bartomeu.

Mens vi venter på retssagen, kan Barcelona, måske verdens bedste klub, glæde sig en smule over, at Real Madrid også har deres at slås med. Real-angriberen Karim Benzema er fedtet ind i noget sex tapes og pengeafpresning, som man ellers kun ser i slibrige B-film, og den elegante midtbanegeneral, Luka Modric, er sigtet for skattesvindel i Kroatien. Alt andet lige er det lettere at lade Bartomeu ride stormen af i civilretten – manden kender jo gamet – end at tære på teenageidolet og den stensikre Guldbold-vinder Neymar Júnior i årene, der kommer. It’s the economy, stupid!